Til forsiden

Værgemål

Værgemål er en offentligt beskikket og kontrolleret interessevaretager for personer, der på grund af nedsat eller manglende handleevne ikke selv kan tage vare på deres økonomiske og/eller personlige forhold. Værgen kan beskikkes, når der er tale om en sygdom, der påvirker personens handleevne, og når der er et behov for værgemålet. 

Hvilke former for værgemål findes der?

  • Det skræddersyede værgemål (Værgemålsloven § 5), hvor personen bevarer sin myndighed, men får beskikket en hjælpeperson (en værge) til at varetage de forhold, som personen ikke selv kan klare. Værgemålet kan beskikkes til varetagelse af personlige forhold helt eller delvis og/eller til varetagelse af økonomiske forhold helt eller delvis. Værgemålet må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Anmodning om skræddersyet værgemål sendes til statsforvaltningen.
     

  • Værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (Værgemålsloven § 6), hvor personen umyndiggøres i økonomisk henseende og mister sin stemmeret. Dette omfatter hele økonomien. Denne form for værgemål kan kun beskikkes, når der er fare for, at omgivelserne vil udnytte personen økonomisk, eller hvis personen forvalter sin økonomi til skade for sig selv.  Anmodning om denne form for værgemål sendes til byretten. Det er kun muligt at blive umyndiggjort på det økonomiske område.
     

  • Samværgemål (Værgemålsloven § 7), hvor personen bevarer sin myndighed, men efter egen anmodning får beskikket en hjælpeperson til fælles varetagelse af de økonomiske forhold, der inddrages i samværgemålet.  Anmodning om samværgemål sendes til statsforvaltningen.
     

Hvem kan anmode om et værgemål?

Personen kan selv anmode om værgemål. Herudover kan ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre eller andre blandt de nærmeste anmode om et værgemål. Er den nærmeste pårørende en god ven eller veninde, kan vedkommende også anmode om et værgemål. Fremtidsfuldmægtige kan ligeledes anmode om værgemål. 

Når det gælder samværgemål, er det kun personen selv, der kan anmode om værgemålet.

Endelig kan kommunen, regionen, statsforvaltningen og politimesteren anmode om et værgemål. Denne anmodningskompetence for kommunen kan bl.a. anvendes, hvis kommunens medarbejdere bliver opmærksomme på, at personen med demens fx udnyttes økonomisk.

Kommunen er forpligtet til at anmode Statsforvaltningen om et værgemål, hvis de vurderer, der er et behov. Det følger af servicelovens § 82, stk. 2. 

Der kan fx være et behov, hvis der ikke er enighed blandt de nærmeste pårørende, og det går ud over personen med demens.

Kommunen er ligeledes forpligtet til anmode om et værgemål, hvis personen med demens skal flytte til en plejebolig, og ikke selv kan give et samtykke til flytningen, medmindre en fremtidsfuldmagt omfatter dette forhold. 

Ansøgningsproceduren vedr. værgemål fremgår af statsforvaltningens hjemmeside

Hvem kan være værge?

Et familiemedlem eller en god ven/veninde kan blive værge, hvis vedkommende har lyst til at påtage sig opgaven, og Statsforvaltningen beskikker pågældende.

Man kan også få beskikket en fast værge, der er ansat af statsforvaltningen, som oftest betales af personen under værgemål.

Endelig kan der beskikkes en advokat, revisor eller lignende fagperson som værge. Dennes honorar betales også oftest af personen under værgemål.

Bliver man værge for sin ægtefælle, og er der fælleseje i ægteskabet, bliver man som værge underlagt de almindelige regler om anbringelse og forvaltning af formuen og kontrol med værgen. Dette er ikke tilfældet, hvis en anden end den raske ægtefælle bliver værge, idet den raske ægtefælle og værgen sammen skal stå for den fælles økonomi.

En medarbejder i kommunen, der har med personene med demens at gøre, må ikke være værge for vedkommende, da det ikke er foreneligt med arbejdet.

Hvem kontrollerer værgen?

Statsforvaltningen kontrollerer værgen. Omfatter værgemålet en formue over 75.000 kr., skal en forvaltningsafdeling administrere den. Det er nøje reguleret, hvordan midler omfattet af et værgemål kan investeres, og værgen skal have statsforvaltningens godkendelse til at bruge af formuen samt til større dispositioner.

Værgen har pligt til at føre regnskab over de midler, han administrerer. Der er ingen speciel kontrol med en personlig værge.

Hvis en værge ikke varetager interesserne for personen under værgemål, kan enhver henvende sig til statsforvaltningen og gøre dem opmærksom på problemet. Statsforvaltningen har herefter pligt til at undersøge værgens arbejde.

Senest opdateret: 13. december 2018