Til forsiden

Videregivelse af helbredsoplysninger til andre sundhedspersoner

Selvom man som sundhedspersonale har tavshedspligt, kan der opstå situationer, hvor det kan være fornuftigt og/eller nødvendigt at videregive helbredsoplysninger om den demente patient.

Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra patienten kan der videregives både helbredsoplysninger, private oplysninger og oplysninger om fortrolige forhold til andre sundhedspersoner, når det sker i forbindelse med behandlingen af patienten.

En dement patient, der stadig kan forstå, hvad spørgsmålet angår og kan forholde sig fornuftsmæssigt til det, kan selv give samtykke.

En dement patient, der ikke længere kan varetage sine interesser på helbredsområdet, kan heller ikke længere give et juridisk gyldigt samtykke. Derfor er det nærmeste pårørende eller en værge med kompetence på helbredsområdet, der kan give samtykke i stedet.

Protesterer den demente patient mod videregivelsen, kan hverken den nærmeste pårørende eller værgen give samtykke hertil. Det skal altid dokumenteres i journalen, hvilken information der er givet, og at samtykke til videregivelse af oplysninger er indhentet. Skriv også, hvilke oplysninger der må videregives til hvem.

Der er nogle få undtagelser til kravet om at indhente samtykke fra patienten:


1. Når det er nødvendigt at videregive oplysninger af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb, og det sker under hensyn til patientens interesser og behov. Patienten kan dog til enhver tid frabede sig videregivelsen af oplysninger.

2. Når der er tale om et udskrivningsbrev fra en sygehuslæge eller en privat ansat læge til patientens praktiserende læge/speciallæge. Patienten kan dog til enhver tid frabede sig videregivelsen af oplysninger.

3. Når videregivelse af oplysninger er nødvendig for berettiget varetagelse af almene interesser eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. I denne situation må man nøje vurdere, om hensynet til den demente patients krav på tavshed fra personalets side opvejes af hensynet til andre eller til patienten selv. Patienten skal snarest muligt orienteres om videregivelsen og formålet med den.

4. Når videregivelse sker til patientens praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for ham.

Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, om videregivelse af oplysningen er berettiget i forhold til ovennævnte undtagelser.

Senest opdateret: 16. februar 2015