Til forsiden

Tvungen behandling?

Må sundhedspersonale tvinge mennesker med demenssygdom til at tage imod behandling?

Tvungen behandling er tilladt efter reglerne i eksempelvis psykiatriloven, men mange demente opfylder ikke betingelserne for tvungen behandling efter denne lov. Der findes også regler om tvungen behandling i eksempelvis epidemiloven.

Der er således ikke mulig for personalet at behandle den demente på somatiske afdelinger, i plejebolig eller eget hjem, når den demente ikke vil medvirke til behandlingen.

Nødret i akutte situationer

Er der tale om et øjeblikkeligt behandlingsbehov for at redde patientens liv, så er det ifølge nødretsbestemmelserne tilladt at indlede eller fortsætte behandling af patienter, der mangler evnen til at give samtykke, også selv om patienten modsætter sig i ord eller handling.

I mange af dagligdagens situationer er der imidlertid ikke tale om et akut, aktuelt behandlingsbehov.

Ikke akut behandling

Men den manglende behandling kan på sigt føre til, at patienten ender med et akut behandlingsbehov, der kunne være undgået, hvis personalet havde fået lov at behandle patienten i tide. Det kan fx være almindelig tandbehandling, blodprøvetagning, indtagelse af medicin, anlæggelse og skift af kateter, sårskiftning, injektioner mv.

Meget plejepersonale oplever dagligt problemet med demente, der ikke ønsker at indtage den lægeordinerede medicin. Selv om de ikke forstår, hvad det er, de siger nej til, eller hvilke konsekvenser det kan få for dem ved at undlade at tage medicinen, så må personalet ifølge Sundhedsloven ikke yde behandling under tvang. Er der ikke tale om livsvigtig medicin, bør plejepersonalet undlade at give medicinen, hvis den demente ikke ønsker denne, og prøve at tilbyde den igen senere.

Pligt til at inddrage lægen

Men er der tale om livsvigtig medicin, som fx hjertemedicin, insulin, astmamedicin mm., har plejepersonalet pligt til at melde tilbage til den læge, der har ordineret medicinen. Det er derefter op til lægen at afgøre, hvad der videre skal ske.
Personalet har generelt pligt til at melde tilbage til lægen, hvis de ikke kan gennemføre en behandling, som de har fået delegeret fra lægen, eller hvis de fungerer som lægens medhjælp, fx når personalet administrerer den dementes medicin.

Etisk dilemma

Hvis det ikke er muligt at finde en anden måde at behandle den demente på, stiller det læge og plejepersonale i et etisk dilemma:

  • Skal de følge loven og dermed undlade at give den medicin, som den demente ikke kan undvære?
  • Skal de følge lægeløftet/omsorgspligten og prøve at få medicinen i den demente alligevel, fx ved at skjule den i yoghurt eller lignende?

Tvungen somatisk behandling af varigt inhabile demente finder formodentlig sted i praksis i et ukendt omfang.

Selvom behandlingen iværksættes af hensyn til patienten, så er det retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at dette sker uden lovgrundlag og dermed uden kontrolmuligheder og retssikkerhedsgarantier for denne svage patientgruppe. Herudover kan personalet efter omstændighederne påklages til Patientombuddet, der kan udtale kritik af Sundhedspersonen.

Et lovgrundlag kan sikre faste kriterier for, hvornår tvungen behandling kan komme på tale, hvem der kan beslutte at iværksætte tvungen behandling, hvilken form for behandling, der kan iværksættes, samt hvor længe behandlingen må vare. Endelig kan et lovgrundlag sikre, at tvungen behandling registreres og indberettes, samt at der er adgang til at klage over den tvungne behandling.

Ændres Sundhedsloven i denne retning kan det medvirke til at sikre en ensartet praksis i hele landet samt sikre kontrol med, at varigt inhabile demente ikke udsættes for unødig magtanvendelse.

Etisk Råd, fagorganisationer samt patient- og pårørendeorganisationer på demensområdet anbefaler alle tvungen behandling.

Sundhedsministeriet har fokus på området, men afventer en evaluering fra Norge som netop har indført lignende regler. Evalueringen forventes gennemført i løbet af 2014.

Senest opdateret: 16. februar 2015