Til forsiden

Regler for tvangsbehandling

Tvangsbehandling er tilladt efter reglerne i psykiatriloven og efter lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Der findes også regler i epidemiloven, men disse uddybes ikke nærmere her.

Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile finder anvendelse, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling.

Det vil sige, at loven også finder anvendelse i fx plejeboliger, når der udføres somatisk behandling efter sundhedsloven. Det kan fx være skift af et kateter, sårskiftning eller medicingivning. 

Behandling sker efter delegation fra lægen. En beslutning om tvangsbehandling skal træffes af den læge, der delegerer opgaven efter reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling for varigt inhabile.

Det betyder konkret, at hvis en medarbejder ikke kan gennemføre en delegeret sundhedsfaglig behandling, fordi patienten modsætter sig, skal pågældende kontakte den ansvarlige læge. Lægen skal herefter tage stilling til, hvad der skal ske, herunder om der skal træffes beslutning om tvangsbehandling. 

Betingelsen for at anvende tvang er, at en undladelse vil føre til en væsentlig forringelse af patientens helbred eller sundhedstilstand, at behandling er nødvendig for at undgå dette og at det efter en helhedsvurdering vurderes som den bedste løsning for patienten. 

Tvangsbehandling skal være sidste udvej, og der skal være forsøgt tillidsskabende tiltag inden beslutningen. Det mindst indgribende indgreb skal anvendes, og tvangsbehandlingen må aldrig erstatte personlig pleje og omsorg. 

Lægen kan delegere gennemførelsen af tvangsbehandlingen til personalet på fx et plejecenter. Det skal ske efter de almindelige regler om delegation. Gennemførelsen skal ske så kortvarigt og skånsomt som muligt. 

Der er en række retssikkerhedsgarantier i forbindelse med lægens beslutning. Lægen skal fx indhente stedfortrædende samtykke til tvangsbehandlingen, der skal føres tvangsprotokol, der skal ske indberetning til Sundhedsdatastyrelsen, og der er mulighed for at klage over beslutningen. 

Fysisk fastholdelse (§ 8) og beroligende medicin (§ 9)

Lægen kan beslutte, at patienten kan fastholdes kortvarigt, hvis det er nødvendigt for at gennemføre tvangsbehandlingen. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med kateterisering. Der må ikke anvendes hjælpemidler til fastholdelsen. 

Lægen kan beslutte, at der kan anvendes beroligende medicin, hvis det er nødvendigt for at gennemføre tvangsbehandlingen. Bestemmelserne i §§ 8 og 9 hænger sammen, idet begge bestemmelser skal være med til at sikre, at behandlingen kan gennemføres. 

Tvangsindlæggelse på offentligt sygehus (§ 10)

Lægen kan beslutte at tvangsindlægge en patient på et offentligt sygehus, hvis det er nødvendigt for at gennemføre tvangsbehandlingen. 

Læs mere: 

Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile 

Psykiatriloven  

Der kan ske tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse, hvis en patient er sindssyg eller befinder sig i en tilstand som ligestilles hermed.  Betingelsen er en farlighedsindikation (patienten er til nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre) eller en behandlingsindikation (udsigten til helbredelse eller betydelig og afgørende bedring vil blive væsentlig forringet). 
Det er en læge, der træffer den umiddelbare beslutning.

Overlægen på den psykiatriske afdeling træffer den endelige beslutning, når patienten er indlagt. 

Læs mere: 

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Hvis patienten ikke er sindssyg eller i en tilstand ganske sidestillet hermed, kan det være relevant at overveje om reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile 

Nødret i akutte situationer

Er der tale om et øjeblikkeligt behandlingsbehov for at redde patientens liv, så er det ifølge nødretsbestemmelserne tilladt at indlede eller fortsætte behandling af patienter, der mangler evnen til at give samtykke, også selv om patienten modsætter sig i ord eller handling.

I mange af dagligdagens situationer er der imidlertid ikke tale om et akut, aktuelt behandlingsbehov.

Senest opdateret: 13. december 2018