Til forsiden

Aktindsigt og videregivelse af oplysninger til pårørende

En patient har ret til aktindsigt i patientjournal, kardex (sygeplejejournal) mv. efter reglerne i sundhedsloven. En anmodning om aktindsigt kan fremsættes mundtligt eller skriftligt over for den ansvarlige sundhedsperson eller myndighed. 

Der skal tages stilling til anmodningen senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre det på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

Aktindsigt kan gives ved at udlevere kopi eller afskrift eller ved at lade patienten gennemlæse journalen på stedet.

Hvem kan få aktindsigt?

En person med demens med den retlige handleevne i behold kan give sine pårørende fuldmagt til at få aktindsigt på hans/hendes vegne.

Har patienten ikke længere handleevnen i behold vedrørende egne helbredsforhold, kan nærmeste pårørende, personlig værge eller fremtidsfuldmægtig få aktindsigt i patientens journal i det omfang, det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i en konkret situation, eksempelvis efter reglerne om stedfortrædende samtykke.

Det samme gælder beboere i plejebolig. Hvis beboeren kan give et gyldigt samtykke skal dette indhentes, fx i form af en fuldmagt. Hvis personen ikke kan give et gyldigt samtykke, kræves et andet retligt handlegrundlag. Det kan fx være en værgebeskikkelse eller en fremtidsfuldmagt. 

Der er i forbindelse med, at kommunen leverer hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne (fx på grund af demens) pligt til at inddrage pårørende i varetagelsen af interesserne for personen med demens. Det betyder konkret, at personalet kan indgå i en dialog med de pårørende for at sikre, at personen med demens får den bedst mulige pleje. Personalet må ikke bryde tavshedspligten i denne dialog.  

Det er dog ofte muligt for personen med demens langt ind i forløbet at give samtykke til, at pårørende kan få aktindsigt, hvis informationen gives med udgangspunkt i personens tilstand.

Andre regler om videregivelse af oplysninger til pårørende 

I følge værdispringsreglen (sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2) kan pårørende informeres om patientens fortrolige forhold, når en konkret vurdering medfører, at videregivelse må antages at være i patientens interesse, dvs. der skal være tale om berettiget varetagelse af patientens tarv.

Det kan efter en konkret vurdering fx være berettiget at informere nærmeste pårørende om en demenssygdom, hvis de pårørende skal hjælpe personen i dagligdagen. Det kan ligeledes være berettiget, at informere nærmeste pårørende om en patients økonomi, hvis den pårørende skal sørge for betaling af regninger, så patienten ikke sættes ud af sin lejlighed, eller der lukkes for el, gas eller varme.

Det er berettiget at modtage information fra pårørende, uden at det kommer i strid med tavshedspligten. Sundhedspersonen kan også gå i dialog med de pårørende om oplevelsen af situationen og de problemer, de pårørende oplever.

Sundhedspersoner kan - uden at overtræde tavshedspligten - informere pårørende om generelle forhold vedrørende en sygdom og behandlingsmulighederne, og om de pårørendes muligheder for at yde og få støtte generelt. 

Oplysninger om afdøde patienter (sundhedslovens § 45)

Sundhedspersoner skal videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til nærmeste pårørende, såfremt det må antages ikke at stride mod afdødes ønske, hensynet til afdøde eller andre private interesser. 

Hvis en patient eksempelvis udtrykkeligt har frabedt sig videregivelse, skal dette respekteres. 

Ud over reglerne i sundhedsloven, findes regler om aktindsigt i forvaltningsloven (afgørelsessager), offentlighedsloven og databeskyttelsesloven/databeskyttelsesforordningen. 

Senest opdateret: 13. december 2018