Til forsiden

Rådgivning og støtte

Kommunerne har pligt til at hjælpe borgere med bl.a. nedsat psykisk funktionsevne, fx forårsaget af en demenssygdom. Denne pligt kan både være af opsøgende, forebyggende, rådgivende og støttende art. 

Formålet med den kommunale indsats til borgere med nedsat psykisk funktionsevne efter den sociale lovgivning er (servicelovens § 81): 

  1. At forebygge forværring af problemerne.
  2. At forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder.
  3. At forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, omsorg og pleje.
  4. At fremme inklusion i samfundet, herunder at medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse eller sociale relationer
  5. At yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter serviceloven.

Med den nuværende mulighed for tidlig diagnosticering af demenssygdomme er tilbud om rådgivning af mennesker med demens og deres pårørende et væsentligt trin for at nå ovenstående formål for indsatsen over for den enkelte borger og dennes familie.

Kommunen har en forpligtelse til at behandle spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal også være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed eller efter en anden lovgivning (retssikkerhedslovens § 5).

Kommunens tilbud om rådgivning til mennesker med demens skal bidrage til at forebygge eller forhindre en forværring af den enkeltes situation, og skal sikre, at personen får den rigtige hjælp, og den hjælp, som han/hun er berettiget til.

Tilbuddet om rådgivning skal omfatte hele personen med demens’ situation. Hvis kommunens medarbejdere ikke har viden nok på nogle af de områder, der er relevante for personen, så skal kommunen kunne henvise til en anden myndighed eller instans.

Rådgivning omfatter også pårørende

Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte nære pårørende, fx ægtefælle eller andre nære personer, der indgår i personen med demens’ netværk. Jo længere henne i demensforløbet, jo mere vil det formodentlig være den pårørende frem for personen selv, der har behov for rådgivning og fast kontakt til kommunens personale.

Kontakt med borgeren tidligt i sygdomsforløbet giver mulighed for at inddrage den demente selv i, hvordan fremtidens støtte og hjælp skal tilrettelægges, men det kræver selvfølgelig løbende rådgivning om, hvilke muligheder den demente har.

Mennesker med demens og deres pårørende kan have behov for rådgivning om fx:

  • Sygdommen og dens udvikling
  • Job, pension mv.
  • Varetagelse af økonomien i fremtiden
  • Varetagelse af personlige forhold i fremtiden
  • Kommunens tilbud om hjælp og støtte nu og i fremtiden
  • Hvordan sikres et selvstændigt og aktivt liv længst muligt
  • Plejetestamente og livstestamente mv.
  • Juridiske forhold, eksempelvis fremtidsfuldmagt

Pleje- og sundhedspersonale og personale i øvrigt skal afholde sig fra at yde konkret rådgivning om juridiske og økonomiske forhold, da det kan medføre erstatningsansvar, hvis der ydes forkert rådgivning der medfører et økonomisk tab. Personer med demens, pårørende eller andre kan i stedet henvises til advokat eller andre professionelle. 

Kontaktperson tidligt i forløbet

Det anbefales, at man fra kommunens side tilstræber en fast kontaktperson (eller nogle få faste), der kan varetage den løbende kontakt til personen med demens og den pårørende samt sikre kommunikationen med de forskellige afdelinger i kommunen.

En fast kontaktperson vil få mulighed for at lære den demente og den pårørende at kende, vil kunne følge udviklingen i demensforløbet og vil dermed også kunne være med til at sikre, at den tilbudte støtte og hjælp hele tiden tilpasses til sygdommens aktuelle stadie.

Når man rådgiver og informerer mennesker med demenssygdom selv tidligt i forløbet, er det vigtigt at være opmærksom på de hukommelses-, koncentrations- og forståelsesmæssige problemer, der kan være en følge af sygdommen allerede tidligt i forløbet. Rådgivningen bør derfor tilpasses den enkeltes s aktuelle formåen. Også derfor vil det være en fordel med en fast person, der står for rådgivningen og helst en person med faglig viden om demenssygdomme og følgerne heraf.

Det vil være en uvurderlig hjælp for at sikre en helhedsorienteret indsats over for personen med demens, at kommunens kontaktperson lærer personen at kende allerede tidligt i forløbet og kan følge med gennem hele sygdomsforløbet. Dette giver mulighed for at lære personen egne ønsker til fremtiden at kende, og den tidlige kontakt kan formodentlig gøre det lettere at sikre den rette støtte og hjælp til den enkelte senere i forløbet samt sikre et godt samarbejde med de pårørende gennem hele forløbet.

Senest opdateret: 13. december 2018