Til forsiden

Rådgivning og støtte

Kommunerne har pligt til at hjælpe borgere med bl.a. nedsat psykisk funktionsevne, fx forårsaget af en demenssygdom. Denne pligt kan både være af opsøgende, forebyggende, rådgivende og støttende art.

Formålet med den kommunale indsats til borgere med nedsat psykisk funktionsevne efter den sociale lovgivning er:

  1. At forebygge forværring af problemerne.
  2. At forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder.
  3. At forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, omsorg og pleje.
  4. At yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter serviceloven.

Med den nuværende mulighed for tidlig diagnosticering af demenssygdomme er tilbud om rådgivning af demente og deres pårørende et væsentligt trin for at nå ovenstående formål for indsatsen overfor den enkelte demente og familien.

Kommunens tilbud om rådgivning til demente skal bidrage til at forebygge eller forhindre en forværring af den dementes situation. Tilbuddet om rådgivning skal omfatte hele den dementes situation. Hvis kommunens medarbejdere ikke har viden nok på nogle af de områder, der er relevante for den demente, så skal kommunen kunne henvise til en anden myndighed eller instans.

Rådgivning omfatter også pårørende

Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte nære pårørende til demente, fx ægtefælle eller andre nære personer, der indgår i den dementes netværk. Jo længere henne i demensforløbet, jo mere vil det formodentlig være den pårørende frem for den demente selv, der har behov for rådgivning og fast kontakt til kommunens personale.

Kontakt med borgeren tidligt i sygdomsforløbet giver mulighed for at inddrage den demente selv i, hvordan fremtidens støtte og hjælp skal tilrettelægges, men det kræver selvfølgelig løbende rådgivning om, hvilke muligheder den demente har.

Nogle af de områder den demente og den pårørende kan have behov for rådgivning om, kan fx være:

  • Sygdommen og dens udvikling
  • Job, pension mv.
  • Varetagelse af økonomien i fremtiden
  • Varetagelse af personlige forhold i fremtiden
  • Kommunens tilbud om hjælp og støtte nu og i fremtiden
  • Hvordan sikres et selvstændigt og aktivt liv længst muligt
  • Plejetestamente og livstestamente mv.
  • Juridiske forhold, eksempelvis fremtidsfuldmagt

Model for rådgivning og støtte

På Socialstyrelsens hjemmeside findes en afprøvet model (DAISY) for rådgivning og støtte til demente tidligt i sygdomsforløbet og deres nærmeste pårørende samt skriftligt informationsmateriale målrettet den individuelle rådgivning af demente.

Læs mere:

Model for tidlig rådgivning af mennesker med demens (DAISY)

Kontaktperson tidligt i forløbet

Det anbefales, at man fra kommunens side tilstræber en fast kontaktperson (eller nogle få faste), der kan varetage den løbende kontakt til den demente og den pårørende og sikre kommunikationen med de forskellige afdelinger i kommunen. En fast kontaktperson vil få mulighed for at lære den demente og den pårørende at kende, vil kunne følge udviklingen i demensforløbet og vil dermed også kunne være med til at sikre, at den tilbudte støtte og hjælp hele tiden tilpasses til sygdommens aktuelle stadie.

Når man rådgiver og informerer mennesker med demenssygdom selv tidligt i forløbet, er det vigtigt at være opmærksom på de hukommelses-, koncentrations- og forståelsesmæssige problemer, der kan være en følge af sygdommen allerede tidligt i forløbet. Rådgivningen bør derfor tilpasses den enkelte dementes aktuelle formåen. Også derfor vil det være en fordel med en fast person, der står for rådgivningen og helst en person med faglig viden om demenssygdomme og følgerne heraf.

Det vil være en uvurderlig hjælp for at sikre en helhedsorienteret indsats overfor den demente, at kommunens kontaktperson lærer den demente at kende allerede tidligt i forløbet og kan følge med gennem hele sygdomsforløbet. Dette giver mulighed for at lære den dementes egne ønsker til fremtiden at kende, og den tidlige kontakt kan formodentlig gøre det lettere at sikre den rette støtte og hjælp til den enkelte demente senere i forløbet samt sikre et godt samarbejde med de pårørende gennem hele forløbet.

Omsorgspligten

Kommunen har pligt til at undgå omsorgssvigt hos borgere med en betydelig nedsat psykisk funktionsevne.

Det betyder konkret, at kommunen kan hjælpe personer med demens, selvom de ikke selv kan samtykke til det.

Hvis en dement på grund af sin sygdom ikke ønsker at få hjælp, fx hvis den demente ikke har sygdomsindsigt, betyder omsorgspligten, at kommunen har pligt til at tilrettelægge indsatsen sådan, at forskellige pædagogiske tiltag afprøves med henblik på at hjælpe den demente. Det kan konkret betyde, at kommunen  har pligt til med løbende mellemrum at besøge en borger med  demens  selvom borgeren modsætter sig hjælpen.

Samarbejde med pårørende

Kommunen har pligt til at inddrage pårørende i varetagelsen af interesserne for en person med en betydelig nedsat psykisk funktionsevne, fx demens.

Det er vigtigt at inddrage pårørende eller andre, der har et nært kendskab til en borger med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Herved sikres det bedst mulige grundlag for den hjælp, der ydes. Pårørende kan f.eks. være en ægtefælle, børn og søskende. Det er dog ikke afgørende, om der er en familiemæssig tilknytning.

Det vigtigste er, at de pårørende har et nært kendskab til borgeren og således kan være med til at varetage pågældendes interesser. Hvis der er en værge, skal denne inddrages i de forhold, der omfatter værgemålet.

Det er dog samtidigt meget vigtigt for kommunen at være opmærksom på at respektere borgerens selvbestemmelsesret og integritet.

Det betyder bl.a.:

  • Pårørende kan ikke give samtykke til anvendelse af magt.
  • Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, hvis pårørende føler sig utryg ved den boform, som en borger har valgt/bor i.
  • Pårørende kan klage, hvis borgeren ikke er i stand til at klage.
  • Pårørende kan have et vigtigt kendskab til borgeren, som gør, at kommunen kan undgå magtanvendelse (f.eks. livshistorie)
  • Pårørende skal varetage borgerens interesser. Derfor er det vigtigt med åbenhed overfor de pårørende.
Senest opdateret: 16. februar 2015