Til forsiden

Former for lovlig magtanvendelse

Følgende tiltag kan lovligt iværksættes enten ved kommunens afgørelse eller med godkendelse af Statsforvaltningen:
  • Anvendelse af fysisk magt i form af fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
  • Anvendelse af personligt alarm- eller pejlesystem (gps)
  • Anvendelse af særlige døråbnere
  • Anvendelse af fysisk magt i form af fastholdelse for at forhindre en person i at forlade boligen eller for at føre vedkommende tilbage til boligen
  • Anvendelse af bløde stofseler til fastspænding i stol, seng el. lign. for at undgå fald
  • Flytning til særligt botilbud uden samtykke

Herudover kan den enkelte medarbejder i en akut situation beslutte at fastholde en dement, når der er nærliggende risiko for væsentlig personskade.

Alle andre tiltag, der gennemtvinges overfor borgeren end de ovenfor nævnte, vil altid være ulovlige.

Kriterierne for at iværksætte magtanvendelse er strenge, og det skal i ansøgningen dokumenteres nøje, at kriterierne er opfyldt.

Fastholdelse i en akut situation (servicelovens § 126)

Fastholdelse i en akut situation er i sagens natur en akut beslutning, der træffes af den medarbejder, der er til stede i situationen.

Der skal være nærliggende risiko for væsentlig personskade, og det skal være absolut påkrævet i det enkelte tilfælde, før man må fastholde en dement. Det betyder, at man som personale skal vurdere, at der er en reel og begrundet risiko for, at den demente vil skade enten sig selv eller andre, fx beboere eller personale.

At personskaden skal være væsentlig betyder, at små tjat eller verbale trusler ikke er nok til at gribe ind med fastholdelse. Der skal være fare for fx brækkede arme/ben, hjernerystelse, knivsår mv.  At fastholdelse skal være absolut påkrævet, betyder, at faren ikke kan afværges på anden måde.

Personlig hygiejne (servicelovens § 126a)

Anvendelse af fysisk magt for at fastholde en person i en personlig hygiejnesituation kan undtagelsesvis tillades, hvis det er absolut nødvendigt for at udøve omsorgspligten. Det er altid kommunens afgørelse.  Det betyder, at personalet skal rette henvendelse til den kommunale forvaltning, hvis der er problemer med at udføre den daglige hygiejne på en dement, og der er fare for omsorgsvigt.

Hygiejnesituationer, hvor der kan gives tilladelse til magtanvendelse:

  • Tandbørstning
  • Barbering
  • Hårvask, badning og tøjskift
  • Klipning af hår og negle
  • Skiftning af bleer og bind
  • Pleje af hud
  • Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule

Kommunen skal præcisere i sin afgørelse, i hvilke situationer der helt konkret gives tilladelse til magtanvendelse. Tilladelsen kan gives for en periode på 3 måneder og om nødvendigt forlænges med yderligere 3 måneder. Samtidig med tilladelsen skal der udarbejdes en faglig plan, hvoraf det fremgår, hvordan man i praksis vil arbejde hen imod at undgå magtanvendelse.

Alarmer og pejlesystemer (gps) (servicelovens § 125, stk. 1 og stk. 2)

Forlader en dement sin bolig, og er der derved risiko for personskade for vedkommende selv, kan personalet beslutte at bruge en personlig alarm eller et pejlesystem (gps) til den demente, som en del af den daglige omsorg og pleje, hvis den demente ikke selv kan give samtykke og heller ikke protesterer mod tiltaget.

I denne situation er der ikke tale om magtanvendelse, og tiltaget skal derfor ikke registreres og indberettes. Hvis den demente protesterer mod alarmen/pejlesystemet, kan personalet anmode kommunen om tilladelse til at opsætte personlige alarm- eller pejlesystemer.

Det skal være dokumenteret, at den demente forlader boligen og ikke kan tage vare på sig selv, og personalet skal uden held have afprøvet forskellige pleje- og socialpædagogiske tiltag for at undgå, at den demente forlader boligen, før alarm- og pejlesystemer overvejes.

En afgørelse om alarm- og pejlesystemer kan overfor borgere med demens være tidsubegrænset.  Tiltaget skal løbende vurderes.

Særlige døråbnere (servicelovens § 125, stk. 3)

Hvis alle andre tiltag er afprøvet uden held, og der er nærliggende risiko for væsentlig personskade ved, at den demente forlader sin bolig, kan kommunen undtagelsesvis gives tilladelse til brug af særlige døråbnere i en afgrænset periode.

Der kan maksimalt gives tilladelse i 8 måneder, og tiltaget skal løbende vurderes.

Tilbageholdelse i boligen (servicelovens § 127)

Kommunen kan i helt særlige tilfælde få tilladelse til at bruge fysisk magt i form af fastholdelse for at tilbageholde i eller føre en dement tilbage til boligen.  Der er tale om frihedsberøvelse, og der skal derfor beskikkes en advokat til borgeren.

Der kan maksimalt gives tilladelse i 8 måneder, og tiltaget skal løbende vurderes.

Fastspændelse med bløde stofseler (serviceloven § 128)

Hvis en dement borger ikke længere kan gå, men glemmer dette, kan der gives tilladelse til fastspænding med stofseler, hvis der er nærliggende risiko for, at den demente falder og brækker fx hofte eller ben eller udsættes for anden væsentlig personskade.

Der kan maksimalt gives tilladelse i 18 måneder, og tiltaget skal løbende vurderes.

Flytning uden samtykke

At flytte i en plejebolig er et stort og indgribende skridt - også for mennesker med demens. Det er en yderst personlig beslutning, og det kræver, at den demente har handleevne i behold til at kunne vurdere spørgsmålet om flytning, og hvilke konsekvenser en flytning vil have - samt ikke mindst hvilke konsekvenser, det vil have at blive boende.

Flytning i plejebolig kræver, at den demente kan give et gyldigt samtykke til at flytte. Er det ikke tilfældet kan man kun flytte den demente i plejebolig efter magtanvendelsesreglerne i serviceloven.

For så vidt angår flytning i særligt botilbud uden samtykke, kan demente, uden handleevne og som ikke protesterer mod flytningen, blive flyttet, hvis en værge godkender kommunens indstilling til flytning.

Flytningen skal være påkrævet for, at den demente kan få den nødvendige hjælp, og det skal omsorgsmæssigt være det mest hensigtsmæssige for den demente. Ved flytning med værgesamtykke skal der foreligge speciallægefaglig dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Protesterer den demente mod at flytte, skal kommunens indstilling godkendes af Statsforvaltningen.

I denne situation skal det være absolut påkrævet at flytte den demente for, at han/hun kan få den nødvendige hjælp, den nødvendige hjælp kan ikke længere gives i den hidtidige bolig, den demente kan ikke længere overskue konsekvenserne af sine handlinger og udsætter sig for væsentlig personskade, og det skal være uforsvarligt at undlade flytning.

Kommunen kan indstille til Statsforvaltningen, at den demente flyttes til en anden plejebolig selvom ovenstående kriterier for flytning ikke er opfyldt. Det skal være i den dementes egen interesse at flytte, fx af hensyn til mulighederne for at bevare kontakten til familien.

Senest opdateret: 16. februar 2015