Til forsiden

Magtanvendelse

Servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten bygger på det enkelte menneskes ret til selv at bestemme – uanset om man har nedsat psykisk funktionsevne eller ej. Udgangspunktet er således beskyttelse af den personlige frihed. Lovmæssigt fremgår den personlige frihed af grundlovens § 71. 

Reglerne er blevet revideret med ikrafttrædelse 1. januar 2020.

I ganske særlige undtagelsessituationer er det muligt at anvende magt over for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevnen herunder mennesker med en demenssygdom, der er så fremskreden, at han/hun ikke længere kan varetage egne interesser i forhold til det sociale område. Formålet med reglerne er at begrænse omfanget af magt til det absolut nødvendige og at øge retssikkerheden for den enkelte borger og for det personale, som professionelt har med borgeren at gøre.

Reglerne om magtanvendelse gælder kun for borgere, der ikke kan samtykke til at få omsorg.

Magtanvendelse er, når personalet gennemfører omsorgen med magt. Magtanvendelsesreglerne regulerer udtømmende, hvilke former for magt, der lovligt kan anvendes inden for det sociale område. Loven er i den reviderede udgave delt op, så reglerne i kapitel 24 gælder alle med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, herunder demens, og reglerne i kapitel 24 a gælder personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens. Kapitel 24 b gælder for personer med demens. 

Der findes regler om:  

  • Magtanvendelse på det sociale område (Servicelovens kapitel 24 og kapitel 24 b)

​Kilde: Regler om brug af magt overfor voksne med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Socialstyrelsen 2019 

Senest opdateret: 22. januar 2020