Til forsiden

Fuldmagt

Ved at udstede en fuldmagt kan man give en anden person mulighed for at handle på ens vegne.

Fuldmagter bruges i praksis både vedrørende økonomiske og personlige forhold.

Det kan være i forhold til enkeltstående tilfælde, som fx at hente en pakke på posthuset, at hæve et fastsat beløb på ens konto i banken, at indhente oplysninger om én hos den praktiserende læge eller på et sygehus.

Det er også muligt at give fuldmagt til at varetage hele økonomien for et andet menneske, herunder indgå økonomiske aftaler med bank, kreditforeninger mv.  De økonomiske fuldmagter er omfattet af aftaleloven.

Hvem kan udstede en fuldmagt?

Personer med handleevnen i behold kan udstede en gyldig fuldmagt. Det forudsætter, at man kan forstå indholdet i fuldmagten og konsekvenserne af at udstede fuldmagten.

Det er den person, der modtager fuldmagten, der er ansvarlig for, at han handler på baggrund af en gyldigt udstedt fuldmagt. Det er ikke lovligt at presse eller tvinge en person til at udstede en fuldmagt.

Det er en god idé, at få to vitterlighedsvidner til at dokumentere, at den demente har sin handleevne i behold.

I forhold til bankforretninger anbefales det at drøfte situationen med sin bank, da mange banker har deres egne fuldmagtsformularer.

Hvornår ophører en fuldmagt?

Hvis fuldmagten er udstedt til et enkelt hverv, så ophører den, når dette hverv er fuldført.

Hvis fuldmagten er udstedt indtil videre, ophører den, når udstederen trækker fuldmagten tilbage. En tilbagetrækning af en fuldmagt kræver, at man har handleevnen i behold.

Kommer fuldmagtsgiver under værgemål uden at få frataget den retlige handleevne, kan værgen trække fuldmagten tilbage, hvis den gælder inden for det område, værgen har fået kompetence til at varetage.

Herudover ophører en fuldmagt, hvis fuldmagtsgiver kommer under værgemål og bliver frataget den retlige handleevne, går konkurs eller dør.

En fuldmagt ophører ikke automatisk, fordi fuldmagtsgiver mister sin handleevne

En fuldmagt ophører ikke automatisk, fordi fuldmagtsgiver mister sin handleevne, fx pga. en demenssygdom. Det er på denne baggrund, at mange pårørende til demente kan blive ved med at varetage økonomien for den demente.

Ofte har den demente i tide oprettet fx en bankfuldmagt til ægtefælle eller andre, og fuldmægtigen kan derfor fortsætte med at varetage den daglige økonomi, også efter at den demente har mistet handleevnen på det økonomiske område og ikke længere kan følge med i og kontrollere fuldmægtigens arbejde.

Dette er lovligt, og kommunen eller andre har kun grund til at blande sig, hvis der er begrundet mistanke om, at fuldmægtigen ikke varetager den dementes interesser. I denne situation kan kommunen eller andre anmode om et økonomisk værgemål til den demente.

Hvem kontrollerer brugen af fuldmagter?

Fuldmagtsgiver skal selv kontrollere, at fuldmægtigen varetager forholdene, som han/hun gerne vil have det. Der er ingen offentlig kontrol med brugen af fuldmagter.

Hold regnskab og gem bilag

Hvis man som fuldmægtig varetager økonomien for en anden person, er det en god idé at udarbejde et regnskab og gemme bilag, så man kan dokumentere, hvad man har foretaget sig, hvis der på et tidspunkt skulle opstå tvivl om det.

Engangsfuldmagt

Skal plejepersonale gå i banken for en borger, bør man altid kun bruge en engangsfuldmagt.

Det betyder, at plejepersonale ikke kan varetage bankforhold for demente, der har mistet handleevnen på det økonomiske område, idet den demente ikke længere gyldigt kan udstede en engangsfuldmagt.

I denne situation må der iværksættes et andet grundlag for den økonomiske varetagelse, fx pensionsadministration eller økonomisk værgemål.

Pjece om fuldmagter:

Hvem skal varetage dine interesser?
Udgivet af advokatkæden Advodan

Senest opdateret: 16. februar 2015