Til forsiden

Fremtidsfuldmagt

Ved at udstede en fremtidsfuldmagt (kaldes også generalfuldmagter) kan man give en anden person vidtrækkende mulighed for at handle på ens vegne, enten med det samme, eller hvis man en dag ikke længere selv kan tage vare på sine forhold, fx pga. sygdom.

En fremtidsfuldmagt er en form for udstrakt selvbestemmelse, idet en person med fx en demenssygdom i tidligere stadie selv kan beslutte og sikre, hvem der skal varetage hans/hendes forhold, den dag den demente ikke længere kan klare dette selv. Den demente kan også give fuldmægtigen anvisninger på, hvordan han/hun vil have varetaget forholdene.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en fuldmagt alene giver en person mulighed for at varetage den dementes behov.

Det betyder, at hvis den demente ejer huset, er det stadig den dementes penge, der kommer ud af salget. Det er udenfor rammerne af en fuldmagt eksempelvis at overføre penge fra den dementes konto til sig selv. Man kan bruge en fremtidsfuldmagt til at sikre varetagelse af hele eller dele af det økonomiske område, i så fald er fuldmagten omfattet af aftalelovens regler og brugen heraf for mennesker uden handleevne er anerkendt af domstolene.

Mange bruger også en fremtidsfuldmagt til at sikre varetagelse af de personlige forhold, men det er uvist, hvor vidtrækkende en personlig fremtidsfuldmagt er, da der ikke er særlovgivning eller domstolspraksis .

Hvem kan udstede en fremtidsfuldmagt?

Personer med handleevnen i behold kan udstede en fremtidsfuldmagt. Det betyder, at man skal kunne forstå indholdet i fuldmagten og konsekvenserne af at udstede den.  Det er den person, der modtager fuldmagten, der er ansvarlig for, at han handler på baggrund af en gyldigt udstedt fremtidsfuldmagt. Det er ikke lovligt at presse eller tvinge en person til at udstede en fremtidsfuldmagt.

Hvordan oprettes en fremtidsfuldmagt?

Fra 1. september 2017 skal fremtidsfuldmagter oprettes i et nyt register på hjemmesiden Digital Tinglysning eller via Statsforvaltningen, hvis man ikke har NemID/er fritaget for digital selvbetjening.

For at sikre, at man som fuldmagtsgiver er i stand til at oprette fuldmagten og ikke er under pres eller tvang fra andre, skal man bagefter vedkende sig fuldmagten over for en notar.

Derefter er fremtidsfuldmagten gyldig, men inaktiv, indtil der kan blive behov for at sætte den i kraft.

Når fremtidsfuldmagten er sat i kraft, vil Statsforvaltningen kunne gribe ind, hvis man bliver opmærksom på forhold, der kan være i modstrid med fuldmagtgiverens interesser. 

Spørgsmål og svar om fremtidsfuldmagter på Borger.dk

Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter

Hold regnskab og gem bilag

Varetager man en anden persons forhold på baggrund af en fremtidsfuldmagt, er det altid en god idé at føre regnskab og gemme bilag, så man kan dokumentere, hvad man har foretaget sig, hvis der på et tidspunkt skulle opstå tvivl om det.

Fremtidsfuldmagter på det personlige område

Mange demente inddrager også personlige forhold, når de opretter fremtidsfuldmagter. Men da fremtidsfuldmagter på det personlige område ikke er omfattet af en særlig lovgivning, og da de heller ikke er blevet vurderet ved domstolene, er det endnu uvist, hvor vidtrækkende en personlig fremtidsfuldmagt kan være.

I praksis er det meget forskelligt, om myndighederne respekterer en dement persons tilkendegivelser på det personlige område i en fremtidsfuldmagt.

Oftest handler tilkendegivelserne i en personlig fremtidsfuldmagt om, at fx en ægtefælle skal have adgang til at varetage den dementes interesser overfor kommunen i forbindelse med tilbud efter serviceloven mv. Er der ingen ægtefælle kan en tilkendegivelse i en fremtidsfuldmagt være med til at hjælpe kommunen i forhold til, hvem den demente selv i sin tid har opfattet som sin nærmeste pårørende og ønsket som interessevaretager.

Senest opdateret: 12. oktober 2017