Til forsiden

Fuldmagter

Ved at udstede en fuldmagt kan man give en anden person mulighed for at handle på ens vegne. 

Fuldmagter bruges i praksis både vedrørende økonomiske og personlige forhold.

Det kan være i forhold til enkeltstående tilfælde (engangsfuldmagt), som fx at hente en pakke på posthuset, at hæve et fastsat beløb på ens konto i banken, at indhente oplysninger om én hos den praktiserende læge eller på et sygehus.

Det er også muligt at give fuldmagt til at varetage hele økonomien for et andet menneske, herunder indgå økonomiske aftaler med bank, kreditforeninger mv. De økonomiske fuldmagter er omfattet af aftaleloven.

Hvem kan udstede en fuldmagt?

Personer med handleevnen i behold kan udstede en gyldig fuldmagt. Det forudsætter, at man kan forstå indholdet i fuldmagten og konsekvenserne af at udstede fuldmagten.

Det er den person, der modtager fuldmagten, der er ansvarlig for, at han eller hun handler på baggrund af en gyldigt udstedt fuldmagt. Det er ikke lovligt at presse eller tvinge en person til at udstede en fuldmagt.

Det er en god idé, at få to vitterlighedsvidner til at dokumentere, at personen med demens har sin handleevne i behold.

I forhold til bankforretninger anbefales det at drøfte situationen med banken, da mange banker har deres egne fuldmagtsformularer.

Hvornår ophører en fuldmagt?

Hvis fuldmagten er udstedt til et enkelt hverv, så ophører den, når dette hverv er fuldført.

Hvis fuldmagten er udstedt indtil videre, ophører den, når udstederen trækker fuldmagten tilbage. En tilbagetrækning af en fuldmagt kræver, at man har handleevnen i behold.

Kommer fuldmagtsgiver under værgemål uden at få frataget den retlige handleevne, kan værgen trække fuldmagten tilbage, hvis den gælder inden for det område, værgen har fået kompetence til at varetage. 

En fremtidsfuldmægtig efter fremtidsfuldmagtsloven kan trække en fuldmagt tilbage inden for det område, som fremtidsfuldmagten gælder. Det kræver, at fremtidsfuldmagten er sat i kraft af Statsforvaltningen. 

Herudover ophører en fuldmagt, hvis fuldmagtsgiver kommer under værgemål og bliver frataget den retlige handleevne, går konkurs eller dør.

En fuldmagt ophører ikke automatisk, fordi fuldmagtsgiver mister sin handleevne

En fuldmagt ophører ikke automatisk, fordi fuldmagtsgiver mister sin handleevne, fx pga. en demenssygdom. 

Hvis personen med demens i tide har oprettet fx en bankfuldmagt til ægtefælle eller andre, kan fuldmægtigen fortsat hjælpe med at varetage den daglige økonomi – også efter, at personen har mistet handleevnen på det økonomiske område og ikke længere kan følge med i og kontrollere fuldmægtigens arbejde.

Dette er lovligt, og kommunen eller andre har kun ret og pligt til at blande sig, hvis der er begrundet mistanke om, at fuldmægtigen ikke varetager personen med demens’ interesser. I denne situation skal kommunen anmode statsforvaltningen om et økonomisk værgemål til personen med demens. Se servicelovens § 82, stk. 2 

Hvem kontrollerer brugen af fuldmagter?

Fuldmagtsgiver skal selv kontrollere, at fuldmægtigen varetager forholdene, som han/hun gerne vil have det.

Der er ingen offentlig kontrol med brugen af fuldmagter. Fuldmagtsgiver kan i fuldmagten anføre, at der skal aflægges regnskab eller være andre kontrolbestemmelser.

Hold regnskab og gem bilag

Hvis man som fuldmægtig varetager økonomien for en anden person, er det en god idé at udarbejde et regnskab og gemme bilag, så man kan dokumentere, hvad man har foretaget sig, hvis der på et tidspunkt skulle opstå tvivl om det.

Engangsfuldmagt

En engangsfuldmagt kan dække en bestemt handling, fx at hente en pakke på posthuset eller hæve et beløb i banken.  En person med demens kan kun udstede en gyldig engangsfuldmagt, hvis personen stadig har handleevnen i behold. 

 Hvis dette ikke er tilfældet, må der iværksættes et andet grundlag for den økonomiske varetagelse, fx pensionsadministration eller økonomisk værgemål.

Læs også om:

 

Senest opdateret: 13. december 2018