Til forsiden

Kombinationsbehandling ved Alzheimers sygdom

Kombinationsbehandling består i, at behandling med en kolinesterasehæmmer suppleres med memantin.

Ifølge Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for demens er der ikke overbevisende evidens for, at kombinationsbehandling med kolinesterasehæmmere og memantin har større effekt på udviklingen af Alzheimers sygdom end behandling med de pågældende lægemidler hver for sig (monoterapi). Kombinationsbehandling synes således ikke at medføre nogen ekstra beskyttende effekt mod hverken tab af kognitive funktioner, praktisk funktionsevne eller global funktion.

Kombinationsbehandling bør ikke anvendes rutinemæssigt. Hvis der alligevel findes indikation for kombinationsbehandling, vil det være en specialistopgave.

Senest opdateret: 08. august 2017