Til forsiden

Fire råd om antipsykotisk medicin og demens

Godt 20 pct. af alle ældre med demens får udskrevet antipsykotisk medicin – ofte til behandling af adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer. Vær opmærksom på følgende, inden evt. medicinsk behandling:  
20151021TB_NVD_Plejehjem77_lowres.jpg

1. Find eventuelle fysiske årsager 

Pludseligt opståede symptomer har ofte en fysisk årsag – fx infektioner, smerter, delir, medicindoser og -sammensætning, tab af syn eller hørelse. 

2. Se mennesket bag sygdommen

Forebyg mistrivsel ved at opfylde personens fysiske eller psykiske behov. Er omgivelserne optimale for personen? Er der noget i plejen eller kommunikationen med personen, der kan forbedres?

3. Observer, reflekter og juster 

Læg en individuel personcentret handleplan og justér løbende indsatsen.

4. Overvej kun medicinsk behandling hvis andre tiltag ikke virker

Antipsykotisk medicin kan bruges, men har ofte en ringe effekt ved adfærdsforstyrrelser hos personer med demens. Medicinen skal bruges med stor forsigtighed pga. risiko for svære bivirkninger. Husk derfor: Lav dosis, plan for observation af virkning og bivirkning og stop-dato.  

Antipsykotisk behandling ved demens

Vejledning i behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer

 

Senest opdateret: 22. marts 2017