Til forsiden

Ikke-medicinsk behandling af psykiatriske symptomer ved demens

Behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser forudsætter en grundig udredning og ofte også en løbende evaluering af, hvordan behandlingen virker. Forebyggelse og behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser bør tilrettelægges individuelt ud fra patientens problemer og særlige behov.

At uddanne plejepersonalet og andre omsorgspersoner, så de får viden om psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser, kan medvirke til en øget forståelse af årsager og forebyggelsesmuligheder. Det medfører ofte i sig selv, at forekomsten af adfærdsforstyrrelser mindskes.

Som udgangspunkt har alle mennesker behov for et meningsfuldt indhold i hverdagen. For personer med demens kan det være simple, hobbyprægede aktiviteter, der e udvalgt på baggrund af tidligere interesser eller erhverv, men tilpasset påhgældendes nuværende funktionsniveau. Personen med demens kan måske ikke længere overskue at spille bridge, men kan have fornøjelse af et simplere kortspil. Glæden ved sang, musik eller dans kan være bevaret langt hen i sygdomsforløbet hinsides tab af evnen til at tale.

Under- eller overstimulering

Problemer, der skyldes under- eller overstimulering, må forsøges løst ved henholdsvis at skærme personen med demens eller tilbyde flere aktiviteter. Personer med demens, der har tendens til at vandre meget omkring (ambulering, vandreadfærd) kan have gavn af fysisk aktivitet og motion.

Realitetsorientering (se særlige metoder til pleje og omsorg) eller korrektion kan være relevant i forbindelse med desorientering og forstyrret døgnrytme. En person med demens, der vil tage på arbejde midt om natten, kan måske have gavn af at få vist på uret, hvad klokken er eller få forklaret, at han/hun er blevet pensioneret. Realitetsorientering må dog ikke være konfronterende eller irettesættende. Det er ikke altid muligt at korrigere vrangforestillinger. 

Menneskelig kontakt

Mange plejehjem har gode erfaringer med at holde kæledyr som fx katte. Kæledyr kan skabe en god stemning, afhælpe uro og give personen med demens mulighed for at vise omsorg. De senere års teknologiske udvikling har frembragt nuttede robotkæledyr som sælen Paro, og de foreløbige erfaringer i forhold til mennesker med demens er positive. På nogle plejehjem anvender man såkaldte demensdukker (omtrent på størrelse med en baby), der vækker medfølelse og åbner for kommunikation hos nogle mennesker med demens. Hverken kæledyr, dukker eller robotter bør imidlertid erstatte menneskelig kontakt.

Senest opdateret: 08. august 2017