Til forsiden

Ikke-medicinsk behandling af psykiatriske symptomer ved demens

Behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser forudsætter en grundig udredning og ofte også en løbende evaluering af, hvordan behandlingen virker. Forebyggelse og behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser bør tilrettelægges individuelt ud fra patientens problemer og særlige behov.

Uddannelse af plejepersonalet og andre omsorgspersoner vedrørende psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser kan medvirke til at øge forståelsen af årsager og forebyggelsesmuligheder, og derved ofte mindske forekomsten af adfærdsforstyrrelser.

Som udgangspunkt har alle mennesker behov for et meningsfuldt indhold i hverdagen. For personer med demens kan det være simple, hobbyprægede aktiviteter udvalgt på baggrund af tidligere interesser eller erhverv, men tilpasset påhgældendes nuværende funktionsniveau. Personen med demens kan måske ikke længere overskue at spille bridge, men kan have fornøjelse af et simplere kortspil. Glæden ved sang, musik eller dans kan være bevaret langt hen i sygdomsforløbet hinsides tab af evnen til at tale.

Under- eller overstimulering

Problemer, der skyldes under- eller overstimulering må forsøges løst ved henholdsvis at skærme personen med demens eller tilbyde flere aktiviteter. For personer med demens med tendens til at vandre meget omkring (ambulering, vandreadfærd) kan fysisk aktivitet og motion have en gavnlig effekt på symptomerne.

Realitetsorientering (link: pleje og omsorg - særlige metoder til pleje og omsorg) eller korrektion kan være relevant i forbindelse med desorientering og forstyrret døgnrytme. En person med demens, der vil tage på arbejde midt om natten, kan måske have gavn af at få vist på uret, hvad klokken er eller få forklaret, at han/hun er blevet pensioneret. Realitetsorientering må dog ikke være konfronterende eller irettesættende. Det er ikke altid muligt at korrigere vrangforestillinger. 

Menneskelig kontakt

Mange plejehjem har gode erfaringer med at holde kæledyr som f.eks. katte. Kæledyr kan skabe en god stemning, afhælpe uro og give den demente mulighed for at vise omsorg. De senere års teknologiske udvikling har frembragt nuttede robotkæledyr som sælen Paro, og de foreløbige erfaringer i forhold til demente er positive.På nogle plejehjem anvendes såkaldte demensdukker med størrelse omtrent som en baby, der hos nogle demente vækker medfølelse og åbner for kommunikation. Hverken kæledyr, dukker eller robotter bør imidlertid erstatte menneskelig kontakt.

Senest opdateret: 30. november 2016