|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nyhedsbrev september 2008
|
|
Nationalt Videnscenter for Demens |
|
Velkommen til det første nyhedsbrev fra Nationalt Videnscenter for Demens. Læs her nyt om forskning, konferencer og andre relevante informationer. Nyhedsbrevet henvender sig især til fagpersoner, der arbejder professionelt med demens.
Meld dig til nederst i nyhedsbrevet.
|
Gratis temadag - sæt kryds i kalenderen |
|
Temadagen om aktuel forskning inden for demensområdet er lige om hjørnet. Den finder sted på Rigshospitalet den 28. november. "Demensforskning anno 2008" fokuserer i år især på nye kriterier for Alzheimers sygdom og på nye metoder til diagnose og behandling, for eksempel PIB-scanninger og spinalvæskemarkører.
Temadagen er gratis, men tilmelding skal ske senest den 17. november på vide@rh.regionh.dk
| |
|
Demens på DR |
|
Følg DR’s populære serie om familien Sommer, når de næste afsnit ruller over skærmen i efteråret. I sidste sæson gik det op for konen og de voksne sønner, at faderen, lægen Christian Sommer, er ramt af Alzheimers sygdom. De kommende afsnit viser blandt andet, hvor meget den alvorlige hjernesygdom griber ind i hverdagen for hele familien.
Serien følges tæt på DR’s sundhedssite, www.dr.dk/sundhed. Nationalt Videnscenter for Demens leverer løbende artikler til sitet om Alzheimers Sygdom og andre demenslidelser, om advarselstegnene og om arbejdet med at udrede, behandle og pleje de syge, så det matcher temaerne i serien. Det er også aftalt, at eksperter fra Nationalt Videnscenter for Demens svarer på spørgsmål fra seerne fra uge til uge.
Sommerseriens nye afsnit sendes første gang søndag den 28. september. | |
| Nyt fra forskningen |
|
En gruppe af videnscentrets læger og neuropsykologer var i sommer i USA for at deltage i den store Alzheimerkonference i Chicago, som er den amerikanske Alzheimerforenings hjemby. Aldrig har så mange forskere og specialister været samlet på et sted. Næsten 5.400 var med til konferencen, som fra nu bliver en årligt tilbagevendende begivenhed.
Og der var ny viden at hente. Her er et udpluk af de forskningsmæssige højdepunkter og links til de relevante artikler.
-
Motion kan muligvis forsinke demensudvikling ved Alzheimers sygdomEn gruppe amerikanske forskere har vist, at de Alzheimerpatienter, som var i bedst fysisk form, havde relativt mindre tab af hjernevæv (atrofi) i hippocampus, der er det hjerneområde, som forbindes med indlæring og hukommelse. Dette tolkes som tegn på, at motion og fysisk aktivitet kan være med til at forsinke sygdommens udvikling i de kritiske hjerneområder. Et australsk studie har vist, at daglig gymnastik, udført i hjemmet under vejledning af en pårørende, forbedrede balancen og mindskede antallet af faldepisoder blandt en gruppe demente. Dette havde en positiv effekt på livskvaliteten for både de demente og de pårørende. Læs hele artiklen på engelsk.
-
Nye metoder til tidlig demensdiagnostik undervejsI jagten på såkaldte ”biomarkører”, der kan bidrage til tidlig og sikker demensdiagnostik, retter en del forskning sig mod at udvikle mere præcise metoder til måling af forekomsten af amyloid i hjernen, f.eks. indirekte gennem måling af nedsat amyloid i spinalvæsken eller vha. de såkaldte PIB-scanninger, der direkte afspejler amyloidophobninger i hjernen. Andre helt ny grene af forskningen retter sig mod f.eks. undersøgelse af immunsystemets hvide blodlegemer (lymfocytter), hvor forekomsten af et bestemt protein (CD-69) er påvist hos patienter med Alzheimers sygdom, samt mod måling af enzymet ß-secretase (BACE 1), der er involveret i de toksiske processer, der fører til dannelse af amyloidophobninger hos Alzheimerpatienter. Det er endnu for tidligt at vurdere, om disse metoder vil kunne bidrage med noget afgørende. Læs hele artiklen på engelsk.
-
Ny viden om risikofaktorer ved Alzheimers sygdom
En række studier viser, at risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom forøges ved rygning, overvægt, forhøjet blodtryk og andre forhold, som vi normalt forbinder med udvikling af hjerte-karsygdomme. Enkelte studier tyder nu på, at også samlivsforhold og personlighed kan spille ind. En finsk undersøgelse har vist, at mennesker, der som midaldrende boede sammen med en partner, havde mindre risiko for at udvikle Alzheimers sygdom, når de blev gamle. De tolker dette som udtryk for at den sociale og intellektuel stimulation, man opnår gennem daglig kontakt med andre mennesker beskytter mod udvikling af demens. Israelske forskere har påvist en sammenhæng mellem menneskers tendens til at bekymre sig om problemer muligvis beskytter mod udvikling af demens. I hvert fald var hyppigheden af demens betydeligt lavere blandt personer, der var tilbøjelige til at bekymre sig og gruble over problemer, end blandt personer, som var mere tilbøjelige til at skubbe problemerne fra sig. Hvordan denne sammenhæng skal forstås, har forskeren imidlertid intet bud på. Læs hele artiklen på engelsk.
Her kan du også finde oplysninger om næste års konference, som finder sted i Wien i Østrig. | |
|
| Første MTV-rapport om demens |
|
I juni udsendte Sundhedsstyrelsen for første gang en rapport med en medicinsk teknologivurdering af demensområdet. Formålet med rapporten er at skabe et bedre beslutningsgrundlag for udviklingen af den sundhedsfaglige demensindsats.
Blandt andet forventes øget adgang til at udføre PET-scanninger, evt. i kombination med en CT-scanning at få stor betydning for de billeddiagnostiske undersøgelser, ligesom indførelse af PIB-PET-scanninger åbner mulighed for præcis diagnose tidligere ved Alzheimers Sygdom.
Selvom demens ikke kan helbredes, er mulighederne for symptomdæmpende og opbremsende behandling i hastig udvikling, og sammen med den generelle opmærksomhed i befolkning på demenssygdommene og behandlingsmuligheder, forventer MTV-rapporten, at antallet af henviste patienter at øges år for år.
Det koster et sted mellem otte og ti milliarder kroner at behandle og pleje landets ca. 80.000 demente. Kun omkring 5% bruges på den lægefaglige del, dvs. diagnosticering og forskning, og det anslås at kun hver tredje eller fjerde bliver egentligt udredt.
MTV-rapporten anslår, at det vil koste ca. 67 mio. kr. ekstra om året, hvis antallet af udredte skal op, så omkring tre fjerdedele af alle demente får en egentlig diagnose. Flere diagnosticerede vil også betyde flere i medicinsk behandling. Rapporten anslår, at det vil betyde omkring 248 mio. kr. ekstra udgifter til medicin, mens det er vanskeligt at få et klart billede af, om medicinen betyder besparelser på længere sigt. De økonomiske analyser er forbundet med usikkerhed, blandt andet fordi patienter med demens udgør en meget forskelligartet gruppe.
Rapporten påpeger vigtigheden af, at arbejdet med demente er baseret på tværfaglighed og flere specialer. Her spiller de praktiserende læger en vigtig rolle, så overgangen mellem sektorer og specialer belaster patienten mindst muligt.
Forskningprojektet DAISY vil til vinter komme med et bud på, hvilke sundhedsøkonomiske gevinster der eventuelt kan opnås, hvis nydiagnostiserede patienter og deres pårørende får bedre rådgivning og undervisning.
I slutningen af 2008 udkommer den sjette DAISY rapport, som blandt andet undersøger effekten og de sundhedsøkonomiske aspekter af tidlig social indsats.
Læs mere om DAISY på www.servicestyrelsen.dk/daisy og www.videnscenterfordemens.dk, hvor den sjette rapport også offentliggøres. |
|
DemensDagene 2009, 11. - 12. maj i Bella Center |
|
Datoerne ligger fast, og programmet for DemensDagene 2009 er så småt ved at tage form. Vi kan allerede nu løfte sløret for et par af de emner, der vil blive taget op på konferencen. Du kan blandt andet høre om:
|
Flurizan virker ikke |
|
Det danske medicinalfirma Lundbeck har opgivet alle forsøg på at udvikle stoffet Flurizan til behandling af patienter med mild Alzheimers Sygdom. Troen på, at en virksom medicin var på vej, har ellers været stor.
Da Lundbeck i maj købte rettighederne til lægemidlet af amerikanske Myriad for 481 millioner kroner, var det på baggrund af lovende forskningsdata fra de indledende forsøg, de såkaldte fase I og II-studier. I juni kom så resultaterne fra de tidlige fase III-studier, og Flurizan viste sig praktisk taget at være virkningsløst på Alzheimerpatienter. Lundbeck løb med andre ord en kalkuleret forretningsrisiko ved at købe rettighederne inden fase III gik i gang. Den halve milliard er blevet afskrevet som rent tab.
I alt deltog 1684 europæiske og amerikanske patienter i de tidlige og skuffende fase III-forsøg, og alle er stoppet med at tage Flurizan eller den modsvarende placebo. Det gælder også de ret få danske patienter, som er blevet orienteret af lægerne fra Nationalt Videnscenter for Demens.
”Det er ærgerligt og skuffende, for resultaterne fra mange års forskning var ellers lovende”, siger professor Gunhild Waldemar, som er chef for Nationalt Videnscenter for Demens.
”Men det sker altså ind imellem af man må stoppe forsøg, selvom de tegner godt og har været længe undervejs. For eksempel hvis et præparat som her viser sig ikke at have den virkning, som man troede efter forsøg i fase I og II. Eller hvis patienterne får alvorlige bivirkninger. Og endelig stopper man også, hvis medicinen tidligt i fase III viser sig at have overordentlig god virkning. Så er det jo ikke rimeligt at fortsætte med at give syge mennesker virkningsløs placebo, og sundhedsmyndighederne har helt faste procedurer for, hvad man så skal gøre,” siger Gunhild Waldemar.
Det sidste skete for eksempel i midten af 1990’erne, da forskerne afprøvede en ny kombinationsmedicin på HIV-smittede, en medicin som viste sig særdeles effektiv overfor den dødelige virus. Førhen udviklede patienterne AIDS og et par hundrede døde hvert år alene i Danmark. I dag dør færre end 10 AIDS-patienter takket være kombinationsmedicinen. | |
|
|
 | |
|
|
|
|
| | | |
|
|
|
|
|
|
|
Nyheder om demens |
 |
| |
|
| |
|
|
|
| Nyheder fra Videnscentret |
|
| |
|
| |
|
|
|
| |
