Nationalt Videnscenter for Demens stræber efter at arbejde ud fra den højeste etiske og faglige standard på alle arbejdsområder.
Kerneværdierne, som danner baggrund for prioriteringer og
organisatoriske beslutninger er:
- Kvalitet
Vi er ambitiøse og stræber til stadighed mod den højeste faglige
standard, professionalisme og innovation i udviklingen af
centret.
- Engagement
Vi viser engagement i arbejdet for vores vision om at forebygge
demens og skabe bedre livskvalitet for mennesker med demens og
deres pårørende.
- Samarbejde
Vi ønsker at drage fordel af en bred vifte af erfaringer i
centrets aktiviteter og tilstræber derfor at inddrage interessenter
i hele landet til at samarbejde om mulighederne for at
bidrage hertil.
- Respekt
Vi viser respekt for patienter, pårørende og fagpersoner, og søger
til stadighed at forstå, inddrage og imødekomme behovene hos
målgrupperne. Vi viser respekt for de særlige etiske udfordringer,
der knytter sig til arbejdet med demente, hvis autonomi og
handleevne er kompromitteret af sygdommen og til arbejdet med
rådgivning af familier med arvelige hjernesygdomme.
- Åbenhed
Vi sikrer åbenhed om vores aktiviteter og om vores professionelle
relationer til hinanden og andre.
- Troværdighed
Vi holder hvad vi lover og gør målbare fremskridt i forhold til
vores mission og strategiske mål.