Til forsiden

Test din hukommelse

Hvor er bilnøglen? Hvorfor var det lige, jeg gik ud i køkkenet? Er jeg mere glemsom end de fleste? Ny husketest giver dig et fingerpeg om, hvordan din hukommelse har det. Tag testen på din computer eller din smartphone.

De fleste har oplevet at glemme en aftale eller ikke at kunne finde det rette ord midt i en samtale. Det er helt normalt. Men det er ikke normalt glemme noget, man har lært for kort tid siden, at lægge brillerne i køleskabet eller at skulle have hjælp til dagligdags gøremål, som man plejer at kunne klare selv.

Husketest

Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet en simpel husketest, der er afprøvet på 795 personer i alderen 4 til 86 år. Testen går ud på, at man får vist 30 forskellige billeder, som man skal prøve at huske. Derefter ser man billederne i tilfældig rækkefølge sammen med lignende motiver og skal så klikke på de billeder, man mener at have set før.

Når vi ser billeder, knytter vi automatisk ord og begreber sammen med billederne. F.eks. opfattes et billede af et æble ikke kun som et billede, men fremkalder også et ord ('æble') og et begreb ('en frugt'). Derfor spiller det næppe den store rolle for testen, om man er god til at huske billeder eller ej.

Resultat

95 procent af de, som har taget husketesten, kunne genkende mellem 25 og 30 ud af 30 billeder. 5 procent genkender 24 eller færre billeder ud af de 30 tegninger, de netop har set.

Tag husketesten på din computer eller download den som app til din mobil her:

 

Har man demens, hvis man klarer husketesten dårligt?

'- Problemer med hukommelsen skyldes i de fleste tilfælde stress, depression eller andre sygdomme, der ikke har noget at gøre med demens. Der er også stor variation i, hvor godt raske mennesker husker. Nogle har klæbehjerne, mens andre er mere glemsomme. Det er ikke muligt at stille en diagnose alene ved hjælp af en simpel test som denne. Men hvis du gennem en periode på mindst et halvt år har oplevet en forringelse af din hukommelse, er det en god idé at drøfte det med din nærmeste familie og bestille en tid hos lægen. Det er vigtigt at finde årsagen, så man kan få tilbudt den rette behandling eller støtte, understreger professor i neurologi Gunhild Waldemar, der leder Nationalt Videnscenter for Demens.

Kan man klare husketesten godt og alligevel have en demenssygdom?

- Demens er en tilstand, som kan skyldes forskellige sygdomme i hjernen, og derfor kan de første tegn være meget forskellige. De fleste forbinder demens med hukommelsesbesvær. Men de første symptomer kan også være problemer med sproget, besvær med at finde vej eller nedsat dømmekraft. Man kan derfor ikke bruge et godt resultat af denne hukommelsestest til helt at udelukke demens, siger Gunhild Waldemar.

STATSTIK:

  • 90.000 mennesker menes at have en demenssygdom (januar 2014). Heraf menes over 50.000 at have Alzheimers sygdom
  • Ca. 3.000 mennesker under 65 år har en demenssygdom
  • Omtrent 15.000 nye tilfælde af demens konstateres hvert år
  • 400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom

Kilde: Nationalt Videnscenter for demens 

 

1O TEGN PÅ DEMENS:

Hvis du eller dine pårørende oplever, at disse tegn optræder ofte eller tydeligvis bliver værre, er det en god idé at bestille tid hos lægen.

1. Glemsomhed
Det er normalt at have brug for huskesedler eller glemme en aftale for senere at komme i tanke om det. Det er ikke normalt at spørge om det samme flere gange eller at glemme noget, man har lært for kort tid siden.

2. Besvær med at udføre velkendte opgaver
Det er normalt at skulle have hjælp til at indstille fjernsynet. Det er ikke normalt at have problemer med at følge en opskrift, man har brugt mange gange tidligere.

3. Problemer med at finde ord
Det er normalt ikke at kunne finde det rette ord ind imellem. Det er ikke normalt at gå i stå midt i en samtale uden at ane, hvordan man kommer videre eller at kalde tingene noget helt forkert (f.eks. at sige 'viserklokke' i stedet for 'ur').

4. Forvirring vedrørende tid og sted
Det er normalt at komme i tvivl om, hvilken ugedag det er. Det er ikke normalt ikke at vide, om det er forår eller efterår eller at glemme, hvor man er, og hvordan man kom derhen.

5. Svigtende dømmekraft
Det er normalt at træffe en dårlig beslutning af og til. Det er ikke normalt, at tage sandaler på om vinteren eller gentagne gange lade sig overtale til at købe ting, man åbenlyst ikke har brug for eller råd til.

6. Problemer med at tænke abstrakt
Det er normalt at have lidt svært ved at forstå en talemåde eller ordsprog som f.eks. "det er som at slå i en dyne". Det er ikke normalt at tro, at musene bogstaveligt talt danser på bordet, når katten er ude.

7. Vanskeligheder med at finde ting
Det er normalt at glemme, hvor man har lagt fjernbetjeningen. Det er ikke normalt at lægge brillerne i køleskabet eller anklage andre for at stjæle de ting, man ikke kan finde.

8. Forandringer i humør og adfærd
Det er normalt at have en dårlig dag eller blive irriteret, når ens vaner bliver brudt. Det er ikke normalt at tabe fatningen, blive mistænksom, bange, vred eller forvirret uden nogen oplagt grund.

9. Ændringer i personlighed
Det er normalt at ændre holdning over tid og kunne sige undskyld, hvis man er gået over stregen. Det er ikke normalt at tage alle kagerne på fadet eller sige alt, hvad man tænker uden at tage hensyn til andres følelser.

10. Mangel på initiativ
Det er normalt,at man nogle gange ikke orker arbejdet, familien og sociale forpligtelser. Det er ikke normalt ofte at trække sig fra fritidsaktiviteter, sociale sammenkomster eller sport, som man ellers plejer at gå op i.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens og Alzheimer's Association.

FAKTA:

Om Nationalt Videnscenter for Demens
Nationalt Videnscenter for Demens arbejder for at fremme forskning, behandling og viden om demens. Vi tilbyder kurser, konferencer og e-learning for sundhedsfagligt personale. Centret har af Region H fået prisen Global Excellence in Health for sit sundhedsfaglige miljø i verdensklasse og ledes af Gunhild Waldemar, der er professor i klinisk neurologi.

Web: www.videnscenterfordemens

Facebook: www.facebook.com/videnomdemens

Følg os på Twitter: @videnomdemens



KONTAKTPERSONER:

Mette Tandrup Hansen, presse- og kommunikationsansvarlig
Mobil: 29 80 28 81
Mail: 

Gunhild Waldemar, professor i neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens Tlf.: 35 45 25 80
Mobil: 51 68 45 20

Senest opdateret: 28. april 2015