Til forsiden

Pressemeddelelse: Nye tal for forekomst og antal nye tilfælde af demens i Danmark

Nationalt Videnscenter for Demens og Center for Registerforskning på Århus Universitet publicerer i dag nye tal for forekomst og antal nye tilfælde af demens i Danmark. Tallene viser, at andelen af ældre i Danmark, der får stillet en demensdiagnose, falder. Men samlet set stiger antallet af ældre, der har en demenssygdom.

Tallene offentliggøres mandag den 7. maj i forbindelse med DemensDagene, hvor 1.200 fagfolk fra hele landet deltager i to dages tværfaglig konference i København.

Resultaterne stammer fra en analyse af demensdiagnoser registreret fra 1996 frem til 2016 i henholdsvis Landspatientregistret, Lægemiddelregistret og det landsdækkende Psykiatriske Centralregister. Tallene dækker personer over 65 år, som har fået stillet en diagnose i hospitalsregi.

Tallene viser, at der i løbet af de seneste 10 år er sket et fald i antallet af nye sygdomstilfælde registreret pr. år.

I løbet af 2007 blev 96 ud af 1.000 ældre registreret med en demensdiagnose, mens det i 2015 kun var 74 ud af 1.000 ældre.  

-Vi kan se, at der i løbet af de seneste 10 år er sket et fald i andelen af ældre, der får en demensdiagnose. Tallene viser den samme tendens siden 2007 i alle regioner i Danmark og harmonerer med det, man også kan se i andre lande, siger Gunhild Waldemar, der er professor i neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

Samtidig er det faktiske antal af ældre registreret med en demensdiagnose steget fra 32.000 i 2007 til 36.300 i 2015 på grund af den voksende ældrebefolkning.

Stort mørketal
Et ukendt antal patienter får udelukkende stillet en demensdiagnose hos deres praktiserende læge. Disse diagnoser registreres ikke i Landspatientregisteret. Derudover tyder europæisk forskning på, at op mod 60 pct. slet ikke får stillet en diagnose. 

-Vi ved, at antallet af personer, der faktisk lever med demens er langt højere, end det der står i registrene. I Danmark anslår man, at det reelle antal personer med demens er omkring 87.000. Det skyldes, at mange enten slet ikke bliver udredt for deres sygdom eller får stillet diagnosen alene ved en praktiserende læge. Vi taler derfor om et stort mørketal, forklarer Gunhild Waldemar.

Både positivt og negativt
Den store andel af ikke-diagnosticerede personer med demens gør det vanskeligt at tolke den faldende andel af ældre, der diagnosticeres, men det er muligt, at den faldende tendens er et resultat af sundere levevis.

At andelen af ældre, der får stillet en demensdiagnose, er faldet, kan tolkes både positivt og negativt. 

- At færre ældre i løbet af et givent år får en demensdiagnose kan skyldes, at vi generelt er lever sundere, og at vi som samfund er blevet bedre til at forebygge fx hjertekarsygdom og diabetes, som øger risikoen for demens. På den anden side har vi også et ønske om, at flere bliver udredt, så de kan få tilbudt den rette hjælp så tidligt som muligt, siger Gunhild Waldemar og henviser til den Nationale Demenshandlingsplan 2025.

Ét af de tre nationale mål i demenshandlingsplanen er netop, at flere mennesker med demens skal udredes, og at 80 pct. skal have en specifik diagnose:

- En rettidig udredning og en specifik diagnose vil betyde, at vi i regioner og kommuner kan sætte ind med den bedst mulige behandling og støtte til både personen med demens og de pårørende. Der er brug for en vedholdende indsats og en langsigtet strategi for udredning, behandling og pleje, hvis vi skal forbedre forholdene for fremtidens demenspatienter og deres pårørende, siger Gunhild Waldemar.

Se posteren 'Forekomst og nye tilfælde af demens fra 1996 til 2015 – et nationalt studie' her

Senest opdateret: 07. maj 2018