Til forsiden

Beregn din risiko for demens

Svar på syv simple spørgsmål om dit helbred og livsstil og beregn din risiko for at få en demenssygdom senere i livet. På Nationalt Videnscenter for Demens’ hjemmeside kan du nu teste dig selv og se, om du har øget eller nedsat risiko for at få en demenssygdom.
lyssignal_460x180

Testen lanceres i forbindeles med KL's sociale temamøde den 22.-23. maj og kan ses på både pc, tablet og mobil - prøv den her: www.videnscenterfordemens.dk/demensrisiko

"Vi vil gerne sætte fokus på forebyggelse, for mange er ikke klar over, at man faktisk kan gøre noget for at nedsætte sin risiko for at få en af de mange hjernesygdomme, som medfører demens. Det er vigtig viden både i forhold til kommunernes forebyggelsesindsats og for os alle som enkeltindivider", siger Gunhild Waldemar, der er professor i neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

Livsstilssygdomme som diabetes 2, forhøjet blodtryk og højt kolesteroltal har betydning for vores demensrisiko senere i livet. Det samme gælder vores vaner med hensyn til for meget alkohol og tobak og manglende motion.  Fagfolk taler om, at man kan forebygge demens ved at opbygge sin 'kognitive reserve': Jo mere du bruger din hjerne, jo mere robust bliver den. Hjernen får så at sige mere at stå imod med, hvis den skulle blive syg.Socialt samvær nedsætter demensrisiko

Men det behøver ikke være kedeligt, hvis man gerne vil gøre noget aktivt for at nedsætte sin demensrisiko. Vores hjerner elsker f.eks. at være omgivet af andre mennesker og at lære nyt.

Jo mere man bruger hjernen, jo mere robust bliver den

"Det er vigtigt, at man holder sin hjerne i gang hele livet. Forskning viser, at når man forlader arbejdsmarkedet, mister man cirka 10 pct. af sine intellektuelle funktioner efter det første år, hvis man ikke holder sig i gang mentalt. Man kan udfordre sin hjerne ved f.eks. at gå på kursus, lave frivilligt arbejde og andet, hvor man sammen med andre mennesker", siger professor Gunhild Waldemar.

Socialt samvær nedsætter demensrisiko

"Sociale aktiviteter er en stimulerende aktivitet for hjernen og dens intellektuelle funktioner. - Bor du alene, så prøv at engagere dig i foreningsarbejde og opsøg arrangementer, hvor du kan komme i kontakt med andre mennesker. Det vil din hjerne elske dig for", siger professor Gunhild Waldemar.

 

Nedsæt din risiko for demens - 5 gode råd

Vores livsstil og generelle helbred har en vis sammenhæng med risikoen for at udvikle demens - også flere årtier før de første symptomer på demens dukker op. Selv det bedste helbred eller den sundeste livsstil er dog ingen garanti mod at udvikle demens. Men med simple livsstilændringer kan du få indflydelse på din risiko for at udvikle demens sent i livet.

Følg de fem gode råd - så holder du hjernen sund og nedsætter din risiko for demenssygdomme:

 

1. Hold hjernen aktiv - lær nyt og hold dig i gang hele livet

Fagfolk taler om, at man kan forebygge ved at opbygge sin 'kognitiv reserve': Jo mere du bruger din hjerne, jo mere robust bliver den. Hjernen får så at sige mere at stå imod med, hvis den skulle blive syg.Der er lidt færre tilfælde af demens blandt mennesker med lang uddannelse. En lang uddannelse er ikke nogen garanti mod demenssygdom, men højtuddannede personer udvikler som regel demens lidt senere i livet end andre, og er måske også i stand til at fungere lidt bedre med sygdommen. For hvert års ekstra uddannelse, man tager, modvirker man effekten af cirka fire års aldring.Når man stopper med at arbejde, mister man cirka 10 pct. af sine intellektuelle funktioner efter det første år, hvis man ikke sørger for at holde sig i gang mentalt og socialt.Det er aldrig for sent at lære nyt. Gå på kursus, lav frivilligt arbejde, hold dig beskæftiget - også efter, at du har forladt arbejdsmarkedet.

2. Vær social - dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie

Sociale aktiviteter er en stimulerende og ofte fornøjelig aktivitet for din hjerne og dine intellektuelle funktioner.Bor du alene, så opsøg foreninger og arrangementer, hvor du kan komme i kontakt med andre mennesker.

3. Bevæg dig - motion er sjovt og godt for både hjernen og vægten

Forskning viser en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet hos midaldrende og ældre og nedsat risiko for demens senere i livet. Når du bevæger dig, stimulerer du hjernen, og det er samtidig nemmere at holde vægten nede.Forskning tyder på, at fysisk aktivitet virker forebyggende. Forskere er også i gang med at undersøge, om fysisk aktivitet kan have en positiv effekt, hvis man allerede har en demenssygdom som Alzheimer.

4. Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundt - det er godt for hele dit helbred

Mange års rygning kan øge risikoen for Alzheimers med 70-80 pct. Risikoen falder med tiden til normalt niveau, når du stopper med at ryge. En sund kost med masser af fuldkorn, fisk, planteolier og grøntsager som spinat, broccoli og kål ser ud til at nedsætte risikoen for demens. Et højt forbrug af øl, vin og spiritus øger risikoen for demens. Drik ikke mere end 7 genstande om ugen, hvis du er kvinde, og 14 genstande hvis du er mand.

5. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte

Forhøjet blodtryk og højt kolesteroltal kan føre til demens. Det samme kan dårlig reguleret diabetes.Har du symptomer på for højt blodtryk, for meget kolesterol eller diabetes, så gå til lægen.

Kilde: www.videnscenterfordemens.dk/forebyg

STATISTIK:

  • 90.000 mennesker menes at have en demenssygdom (januar 2014). Heraf menes over 50.000 at have Alzheimers sygdom
  • Ca. 3.000 mennesker under 65 år har en demenssygdom
  • Omtrent 15.000 nye tilfælde af demens konstateres hvert år400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom

Kilde: Nationalt Videnscenter for demens, www.videnscenterfordemens.dk/statistik

Fakta om Nationalt Videnscenter for Demens

Nationalt Videnscenter for Demens arbejder for at fremme forskning, behandling og viden om demens. Vi tilbyder kurser, konferencer og e-learning for sundhedsfagligt personale. Centret har af Region H fået prisen Global Excellence in Health for sit sundhedsfaglige miljø i verdensklasse og ledes af Gunhild Waldemar, der er professor i klinisk neurologi.

Web: www.videnscenterfordemens.dk

Facebook: www.facebook.com/videnomdemens

Følg os på Twitter: @videnomdemens

 

KONTAKTPERSONER:

Mette Tandrup Hansen, presse- og kommunikationsansvarlig
Mobil: 29 80 28 81
Mail: mette.tandrup.hansen@regionh.dk

Gunhild Waldemar, professor i neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens
Tlf.: 35 45 25 80
Mobil: 51 68 45 20

Senest opdateret: 28. april 2015