SkipNavigation

Kommunalt netværk

Det landsdækkende netværk blev etableret i 2010 og omfatter "ambassadører" på demensområdet fra alle kommuner. Ambassadørerne er bindeleddet mellem aktiviteter i Nationalt Videnscenter for Demens og kommunernes aktiviteter på demensområdet.

Netværket er etableret med det formål at skabe et overblik over de sundhedsfaglige indsatser, projekter, idéer og tilgange i alle kommuner. Desuden skal netværket medvirke til kortlægning af behovet for ny viden og ny forskning på demensområdet.

Oprettelsen af netværket skal sikre en bredere formidling af initiativer og resultater fra Nationalt Videnscenter for Demens til kommunerne.

Netværksambassadørens rolle er:

  • at videreformidle oplysninger om NVD's aktiviteter til relevante fagpersoner i egen kommune
  • at indhente og formidle information om lokale og landsdækkende sundhedsfaglige indsatser på demensområdet internt i egen kommune
  • at dele information om projekter og indsatser i egen kommune med andre i netværket

Netværket mødes en gang årligt til et heldagsmøde, hvor der gives faglig opdatering og mulighed for at drøfte sager af fælles interesse. Her har man også mulighed for - via andre netværkspersoners erfaringer og kompetencer - at få værdifuld inspiration til at tackle de udfordringer, der ligger på demensområdet.

Netværkets sammensætning:

  • Én faglig repræsentant fra hver af landets 98 kommuner samt repræsentanter fra:
  • Kommunernes Landsforening
  • Alzheimerforeningen
  • Servicestyrelsen

Netværket ledes/koordineres af:

  • Gunhild Waldemar, centerleder i NVD, professor, Rigshospitalet
  • Ane Eckermann, kursusleder i NVD (koordinator af netværket)

Sidst opdateret 21.01.2011

rundt_mødebord

Oversigt over andre arrangementer

Der afholdes arrangementer om demens rundt om i landet.