Nationalt Videnscenter for Demens deltager i nordisk forskningsnetværk og samarbejder med skandinaviske videnscentre på demensområdet. NVD er også en del af netværket for demensenheder i det europæiske Alzheimer konsortium.
Nordisk forskningsnetværk NordForsk
Med støtte fra Nordisk Råd har kliniske ekspertisecentre for
demens i de nordiske lande igangsat et samarbejde om klinisk
forskning i Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. I
samarbejdet deltager Oslo/Ullevål, Reykavik, Tallin, Kuopio,
Stockholm, Roskilde, Rigshospitalet/Nationalt Videnscenter for
Demens.
Nordisk netværk for videnscentre
Nationalt Videnscenter for Demens samarbejder løbende med det
norske og svenske videnscenter for demens. De tre centre mødes
årligt for at udveksle erfaringer og planlægge fælles
projekter.

Det svenske "Svenskt Demenscentrum" arbejder for at:
- indsamle, strukturere og formidle viden
- skabe overblik over redegørelser og forskningsresultater
- praktisk og let tilgængelig kompetenceudvikling
- understøtte implementeringen af nye kundskaber i pleje og
omsorg
Læs mere om Svenskt
Demenscentrum

Det norske "Nationsjal kompetansesenter for Aldring og Helse"
har til opgave at:
- drive forskning og udviklingsarbejde for at bedre omsorgs- og
behandlingstilbuddet til patienter og pårørende
- at tilbyde rådgivning og vejledning til kommune- og
specialisthelsetjeneste i forbindelse med afprøvning af nye
modeller for behandling og omsorg
- at tilbyde undervisning, kurser og konferencer
- at udvikle lærebøger, fagrapporter og studiemateriale
Centret er placeret ved Universitetssygehuset Ullevål i Oslo og
ved psykiatrien i Vestfold. Centret har et demensbibliotek og
udgiver også lærebogsmaterialer.
Læs mere om Nationsjal
kompetansesenter for Aldring og Helse
Det Europæiske Alzheimer Konsortium
Nationalt Videnscenter for Demens er medlem af EADC - European
Alzheimer Disease Consortium. EADC består af ca. 45 kliniske
ekspertisecentre for demens i Europa, der alle udreder og behandler
patienter med demenssygdomme og samtidig udfører klinisk forskning
i et internationalt samarbejde.
EADC gennemfører fælles EU-støttede forskningsprogrammer.
Læs mere
om EADC
Foruden de nævnte internationale netværk indgår Nationalt
Videnscenter for Demens i samarbejde med flere internationale
institutioner om konkrete projekter.
Læs mere om
NVD's forskning.