SkipNavigation

Forundersøgelse - det første besøg

Den første undersøgelse i klinikken varer typisk ca. 3 timer.

Ved dette besøg taler du med og bliver undersøgt af en læge og en sygeplejerske.

Der foretages en generel helbredsundersøgelse samt en neurologisk undersøgelse, herunder en test af hukommelsen. Desuden tages der som regel blodprøver og et elektrokardiogram (undersøgelse af hjertet).

Du bliver spurgt om dine symptomer, og hvordan de påvirker hverdagen. Det er vigtigt at vide, hvornår symptomerne er begyndt, og hvordan de eventuelt har udviklet sig. Du vil også blive spurgt til tidligere sygdomme, som eventuelt kan være af betydning og om lignende sygdomstilfælde i familien.

Ud fra disse oplysninger vurderer lægen, hvilke andre undersøgelser, der er relevante at foretage i netop dit tilfælde. Yderligere undersøgelser vil blive udført andre dage.

Hvad skal du medbringe?

Du må meget gerne have en pårørende eller en anden person, der kender dig godt, med.

Medbring altid din medicin i original emballage eller en liste over din medicin og dosis. Det gælder både receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin og "naturmedicin".

Medbring også briller, høreapparat eller andre hjælpemidler, som er nødvendige, for at du kan læse og deltage i en almindelig samtale.

Kontakt

søhest alene 

Hukommelsesklinikken

Rigshospitalet
afsnit 6702
Blegdamsvej 9
2100 København Ø

Tlf.: 3545 6702 (kl. 8-15)
Fax: 3545 2446

hukommelsesklinikken @rh.regionh.dk