Til forsiden

Til fagpersoner der besøger borgere i eget hjem

Gode råd til fagpersoner, der besøger mennesker med demens, som bor alene i eget hjem.

Regeringens restriktioner i forbindelse med COVID-19-epidemien betyder en stor omvæltning for mennesker med demens, der bor alene. Pårørende kan ikke komme på besøg, aktivitetscentrene og dagcentre er lukket, og i det hele taget er der ingen fysisk kontakt og nærvær til andre. Risikoen for mistrivsel er derfor særlig stor hos mennesker med demens, som bor alene.

Denne øgede isolation kan have mange konsekvenser for mennesker med demens:

Nærhed, kontakt og netværk

Mennesker med demens mangler den vigtige nærhed og kontakt i hverdagen. I demensomsorgen ved vi, at nærhed og fysisk kontakt fra andre mennesker giver tryghed og gør verden mere overskuelig og nemmere at være i for mennesker med demens.

Et centralt initiativ for at undgå COVID-19-smitte er netop fysisk afstand. Det vil påvirke trivsel og psykiske tilstande hos mennesker med demens, at de har mindre social kontakt med deres pårørende, naboer og færre besøg af de vanlige fagpersoner i deres hjem. Samtidig er deres hverdagsliv forandret, fx fordi der ikke er mulighed for at komme i aktivitets- og dagcenter. Den manglende struktur og genkendelighed kan give en oplevelse af utryghed, bekymring og ensomhed.

Regler og anbefalinger fra myndighederne

Mennesker med demens vil på grund af deres kognitive svækkelse ofte ikke være i stand til at følge med i og efterleve de restriktioner og anbefalinger, der udsendes fra myndighederne. Det kan betyde, at personen ikke overholder reglerne om at holde afstand og at vaske hænder for at undgå smittespredning.

Egenomsorg

Mennesker med demens kan have svært ved selv at tage initiativ og tage vare på egen sundhed. De kan også kan have vanskeligt ved at registrere symptomer på sygdom og sætte ord på smerter eller ubehag. Symptomer på somatisk sygdom kan komme til udtryk på mange måder, fx gennem ændret adfærd, ændret spisemønster, urolig adfærd eller meget stille adfærd.

Det er alvorligt, hvis en person med demens ikke reagerer på eller giver udtryk for symptomer på COVID-19 eller på andre sygdomme, som kan udvikle sig, hvis ikke de bliver opdaget i tide. Ubehandlede infektioner kan fx betyde, at personen med demens udvikler delir.

Også en ny situation for personalet

Som fagperson kan du komme i hjemmet med forskellige formål, og dine vilkår for at udføre arbejdet kan være meget forskellig.

For personalet er situationen også ny og for nogle skræmmende. Vilkårene for omsorgsarbejdet er generelt udfordret og vil afhænge af, om der fx er borgere, der er smittet. Lederen har en central rolle i forhold til at håndtere de mange udfordringer, som det kan give i hverdagen, og herunder især at omsætte retningslinjerne for håndtering af smittefare.

Se Sundhedsstyrelsens retningslinjer her.

Se Sundhedsstyrelsens informationspakke med forskellige materialer, plakater og tre korte film til ledere og medarbejdere på det kommunale sundheds-, social- og ældreområde.

Medarbejderne har behov for støtte og opbakning i det daglige arbejde, som i øjeblikket er både forandret og mere kompliceret end vanligt. Det er en svær situation for alle, og som fagperson kan man blive udfordret på at have ressourcer nok til at udføre sit arbejde.

Her er nogle råd til, hvordan du kan være med til at støtte, skabe tryghed og sikkerhed for mennesker med demens, som bor alene i eget hjem:

  • Vær beroligende
    Nyhedsstrømmen om COVID-19 i Danmark og udlandet er stor og kan virke overvældende og skabe bekymring og frygt hos personer med demens. Prøv at tilpasse råd og anbefalinger fra myndighederne, fx ved at fortælle, hvad det konkret kommer til at betyde for personen.
     
  • Tag hånd om deres bekymringer, vær rolig, lyt og fortæl, at der er styr på situationen. Mennesker med demens kan mærke den ændrede stemning og kan reagere med utryghed på forandringerne. Læs hvordan, du kan tale med mennesker med demens om den aktuelle situation.
     
  • Vær opmærksom på de psykosociale behov
    Hverdagslivet hos mennesker med demens er ændret markant på grund af COVID-19-epidemien. Det betyder, at de vil have særlige behov for støtte fra fx fagpersoner i hjemmeplejen til at dække deres psykosociale behov og dermed minimere og forebygge mistrivsel og forværring af deres demenstilstand.
  • Vær særlig opmærksom på symptomer på somatisk sygdom, fx om personen optræder på en anden måde, end han/hun plejer. Som regel kan man spore tegn på smerte eller ubehag i ansigtsudtryk eller kropssprog. Man kan spørge ind til smerter og ubehag ved fx at sige ’gør det ondt her?’ eller ’værker det her?’. Hold øje med tegn på øget temperatur.
  • Støt til at bevare kontakten med pårørende. Det kan fx ske via telefonopkald, Skype- og Facetime-opkald, eller ved at læse breve op fra pårørende.
  • Vær opmærksom på mulighed og behov for ekstra omsorgsbesøg. Det er vigtigt for at kunne være opsøgende i forhold til nyopståede behov som følge af situationen. Kan der evt. tilbydes et telefonopkald i løbet af dagen for at skabe struktur og tryghed.
     
  • Støt personen til at være så aktiv som muligt
    Det er let at blive passiv i en situation som COVID-19-krisen. Som fagperson er det derfor vigtigt at overveje, hvordan mennesker med demens kan opretholde deres fysiske niveau på nye måder, så de undgår funktionstab. Regelmæssig fysisk aktivitet er godt for helbredet og livskvaliteten og er med til at skabe struktur i hverdagen. Samtidig kan fysisk aktivitet også være med til at aflede tankerne fra COVID-19-krisen. 

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du hente inspiration til træningsøvelser, som både kan gøres i hjemmet eller udendørs.

Senest opdateret: 07. april 2020