Til forsiden

Samarbejde med pårørende

Mennesker med demens er særligt udsatte, når det gælder COVID-19. Det betyder, at pårørende bliver nødt til at tage en række forholdsregler, som har betydning for samværet. Her følger gode råd om, hvad personalet kan være opmærksom på i forhold til de pårørende.

Mange pårørende er under et stort pres i denne tid med COVID-19-epidemi, og det er vigtigt også at have fokus på samarbejdet med pårørende til mennesker med demens.

Pårørende har på grund af regeringens restriktioner begrænsede muligheder for besøg og kan derfor ikke være den støtte i dagligdagen, som de plejer af være. De sædvanlige aktiviteter i dagligdagen i form af dagcenter og lignende er også sat på standby. Det giver bekymringer og utryghed hos pårørende, når de kan se, at der mangler struktur og genkendelighed i hverdagen hos deres kære med demens.

Pårørende til personer, der bor alene i eget hjem

Myndighederne anbefaler, at man holder afstand til hinanden. Det betyder, at man skal tænke i nye måder at være sammen på.
Som pårørende kan man i stedet for besøg bevare kontakten ved at ringe, have kontakt via Skype og Facetime, sende blomster, breve, en videohilsen, fotos mm. Tal med hjemmeplejen eller plejecentret om, hvilken løsninger der er mulige og hensigtsmæssige.
Som fagperson kan du derfor hjælpe ved at:

  • Støtte personen til at bevare kontakten med sine pårørende. Vær opsøgende i forhold til, hvilke muligheder og behov der er. Personen er måske ikke selv i stand til at tage initiativ.
  • Være opmærksom på, hvad de pårørende plejer at hjælpe personen med i dagligdagen, og forsøge af finde mulige alternativer.

 

Pårørende til personer, der bor i plejebolig

Myndighederne anbefaler, at man holder afstand til hinanden. Det betyder, at man skal tænke i nye måder at være sammen og holde kontakt til hinanden på.

Hvis personen med demens bor i plejebolig, er det vigtigt, at de pårørende orienteres om, hvilke regler og muligheder der er for besøg, eller hvordan de kan holde kontakten på anden vis på det pågældende sted.

Som fagperson kan du derfor hjælpe ved at:

  • Informere pårørende om, hvordan det er muligt for dem at få mundbind eller andre værnemidler, når de er på besøg på plejecenteret  på jeres plejecenter. Læs retningslinjer her
  • Opfordre den pårørende til at bevare kontakten ved at ringe, have kontakt via Skype og Facetime, sende blomster, breve, en videohilsen, fotos m.m., hvis det ikke er muligt for pårørende at komme på besøg.
  • Give et ekstra telefonopkald til den pårørende, så de bliver orienteret om, hvordan deres familiemedlem med demens har det.
  • Udvise omsorg for den pårørende, og spørge ind til, hvordan han eller hun har det.

Pårørende, der er samboende med en person med demens

Ægtefæller, som bor sammen med en person med demens, kan også være bekymrede. De kan opleve en øget psykisk belastning, da personen med demens har brug for støtte fra den pårørende for at kunne fungere i dagligdagen. De ugentlige pusterum, hvor personen med demens er i dagcenter, er ikke længere mulige. Det er ofte de sædvanlige aktiviteter, der får hverdagen til at hænge sammen.

Kommunikation og samvær kan blive anspændt og lægge et stort pres på den pårørende. Situationen for personen med demens og de pårørende er derfor ganske sårbar.

Mennesker med demens kan have vanskeligt ved at registrere symptomer på sygdom og sætte ord på smerter eller ubehag. Symptomer på somatisk sygdom kan komme til udtryk på mange måder, fx gennem ændret adfærd, ændret spisemønster, urolig adfærd eller meget stille adfærd.

Som fagperson kan du derfor hjælpe ved at:

  • Være opmærksom på, om personen optræder på en anden måde, end han/hun plejer. Spørge ægtefællen, hvordan han eller hun oplever personens adfærd. Som regel kan man spore tegn på smerte eller ubehag i ansigtsudtryk eller kropssprog. Man kan spørge ind til smerter og ubehag ved fx at sige ’gør det ondt her?’ eller ’værker det her?’. Hold øje med tegn på øget temperatur.

  • Hjælpe den pårørende med at tilpasse råd og anbefalinger fra myndighederne, fx ved at fortælle, hvad det konkret kommer til at betyde for personen. Læs om, hvordan man kan tale med mennesker med demens om COVID-19-situationen her.

  • Tale med den pårørende om, hvordan de klarer hverdagen og være opmærksom på, om der er behov og mulighed for mere støtte eller besøg i hjemmet.

  • Hvis den pårørende har overskud til det, kan du evt. opfordre vedkommende til at lave træningsøvelser sammen med personen med demens for at bevare det fysiske funktionsniveau. Regelmæssig fysisk aktivitet er godt for helbredet og livskvaliteten og kan være med til skabe struktur på hverdagen. Samtidig kan fysisk aktivitet også være med til at aflede tankerne fra COVID-19-krisen. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man hente inspiration til træningsøvelser, som både kan gøres i hjemmet og udendørs.

  • Hvis den pårørende har overskud til det, kan du evt. opfordre vedkommende til at hente inspitation til samvær og aktiviteter, fx hos Videnscenter for Demens i Ålborg, der har lanceret en YouTube-kanal med aktiviteter for familier berørt af demens. Se med her.

For dig der er pårørende

COVID-19-epidemien og alle de restriktioner den medfører, bringer pårørende i en rigtig svær situation.

Personer med demenssygdomme har en øget risiko for virusinfektion, herunder COVID-19, fordi de har en sygdom i hjernen. Derfor er personer med demens særlig sårbare. De fleste personer med demens er over 65 år. På grund af den højere alder lider mange også af andre sygdomme. Derfor er det vigtigt at gøre en indsats for at forhindre smittespredning.

Er du tæt på personen med demens, er der en række råd:

Vær opmærksom – Mennesker med demens har en skrøbelig hjerne og er derfor også mere udsatte for alvorlige følger af sygdomme som COVID-19. Det er derfor vigtigt, at du holder ekstra øje med symptomer og kontakter lægen, når der er symptomer på forkølelse, hoste, nedsat lungefunktion og/eller feber.

Symptomer kan komme til udtryk på mange måder, fx gennem ændret adfærd, ændret spisemønster, urolig adfærd eller meget stille adfærd. Vær derfor opmærksom på, om personen optræder på en anden måde end han/hun plejer.

Vis hensyn – Pas godt på hinanden ved at følge myndighedernes anvisninger. Især en god håndhygiejne og fysisk afstand til hinanden er vigtige tiltag for at minimere smitten. Mennesker med demens vil ikke altid være i stand til at hoste og nyse i et lommetørklæde eller i armbøjningen. Derfor bør man tænke i at holde ekstra afstand fra hinanden.

Se også Sundhedsministerens råd om, hvad vi kan gøre for at passe ekstra godt på vores ældre og svage medborgere i dette videoklip.

Vær beroligende – Mennesker med demens vil kunne mærke den ændrede stemning og kan reagere med utryghed på forandringerne. Tag hånd om deres bekymringer, vær rolig, lyt og fortæl, at der er styr på situationen. Læs mere om gode kommunikationsråd, når du taler med mennesker med demens. 

Vær konkret – Nyhedsstrømmen er stor, så prøv at fortælle, hvad det konkret kommer til at betyde for personen. Det kan være nødvendigt, at du sorterer i fakta, da det kan være overvældende og vække bekymring for personen med demens at få for mange informationer på en gang. For nogle kan det være en hjælp at få det skrevet ned og have sedlen liggende på et synligt sted.

Mere viden

På Alzheimerforeningens hjemmeside kan du finde gode råd om, hvordan man kan støtte og hjælpe hinanden.

Det er ligeledes vigtigt at tale med andre om din situation som pårørende. Har du behov for hjælp, kan du kontakte Alzheimerforeningens Demenslinien, der er åben alle hverdage fra kl. 9-15 på tlf. 5850 5850.

Senest opdateret: 30. juni 2020