Nationalt Videnscenter for Demens 
Kontakt os på tlf.: 3545 6922 
eller send en mail til:

vide@regionh.dk
 
 
  07-02-2020

Kære læser

2020 er godt i gang. Vi har lanceret et stort og spændende koncept for demensvenlige sygehuse, og vi glæder os over, at der nu er meget konkrete og let tilgængelige idéer til hele landets sygehuse, når de beslutter sig for at sætte fokus på demensvenlighed. I samme ombæring har vi stiftet et netværk for demensvenlige sygehuse, som skal sikre erfaringsudveksling og samarbejde mellem de sygehuse, der arbejder demensvenligt. 

Vi har også taget hul på et nyt og spændende kursus-år med kurser til fagpersoner i hele landet. Vi stiller skarpt på meget forskellige emner, som fx rehabilitering, kognitiv stimulationsterapi, yngre med demens, måltider, smerter og meget mere. Se alle årets kurser her.

 
 
20151021TB_NVD_Plejehjem80_lowres.jpg
Ny håndbog om adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens

Sundhedsstyrelsen har udgivet en håndbog, der sigter mod at hjælpe medarbejdere og ledere på plejecentre eller i hjemmeplejen med at forstå og håndtere borgere med demens, der udviser adfærdsmæssige og psykiske symptomer. 

 
20151021TB_NVD_Plejehjem77_lowres.jpg (1)
Vurderingsredskab til mennesker med demens fås nu på dansk

NPI-NH (Neuropsychiatric Inventory – Nursing Home Version) er et observations- og vurderingsredskab, der er udviklet til at vurdere et bredt spektrum af adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens. Det er nu muligt at anvende den danske udgave af NPI-NH.

 
Plejehjem_2015_tomas_bertelsen1200px.jpg
Ikke-farmakologiske indsatser mindsker adfærdsforstyrrelser

Interventioner uden brug af medicin ser ud til at være effektive, når det drejer sig om at håndtere aggressiv og urolig adfærd blandt ældre med demens. 

 
Ældre-kvinde_1200x800.png
Nyt koncept for demensvenlige sygehuse

Når et menneske med demens bliver indlagt, er det sygehusets opgave at sikre en behandling af høj kvalitet. Det kræver, at der bliver taget særlige hensyn. Som led i National Demenshandlingsplan 2025 er der nu udviklet et koncept for demensvenlige sygehuse. 

 
Mennesker_flok_1200px.jpg
Kan diabetesmedicin nedsætte risiko for demens?

Behandling med visse typer diabetesmedicin ser ud til at mindske risikoen for senere udvikling af demens hos patienter med type-2 diabetes. Det indikerer et case-kontrolstudie baseret på data fra det Nationale Diabetesregister i Danmark. 

 
aarhus1200.jpg
DemensDagene i Aarhus

DemensDagene er en tilbagevendende begivenhed, der samler mere end 1000 fagfolk fra hele Danmark henover to dage. I 20 år har konferencen fundet sted i København, men nu er der nye toner.

 
mennesker_flok_1200x500px.jpg
Status på demensforskningen i 2019

For første gang i mere end 10 år gav forskning i nye lægemidler mod Alzheimer sygdom anledning til håb i 2019. Håbet er, at en behandling, der er mere effektiv end de nuværende symptomdæmpende lægemidler, måske er på vej.

 
Logo1200.jpg
Ny version af ABC Demens - pleje og omsorg

E-learningskurset ABC Demens - pleje og omsorg er opdateret. Det faglige indhold er opdateret, men ikke ændret væsentligt. Til gengæld ser kurset anderledes ud og er mere brugervenligt. 

 
 
Demens og rehabilitering

Lær, hvordan du støtter en person i at forblive selvstændig og aktiv.
Tid og sted: 24. marts, Roskilde
Tilmeldingsfrist: 18. feb.

 
 
 
Yngre mennesker med demens

Viden om, hvordan du støtter og vejleder yngre med demens og deres familier.
Tid og sted: 4. marts, Kbh.
Tilmeldingsfrist: 20. feb.

 
 
 
Kognitiv stimulationsterapi (CST)

Faglig viden om metoden Kognitiv stimulationsterapi.
Tid og sted: 26. marts, Roskilde
Tilmeldingsfrist: 19. feb.

 
 
 
Demens, palliation og sorg

Få viden om den palliative indsats, der lindrer og støtter, når man lever med en demenssygdom.
Tid og sted: 22.april, Ringsted
Tilmeldingsfrist: 17. marts

 
 
 
Nyt om Demens udkommer ca. 6-8 gange årligt. Besøg videnscenterfordemens.dk eller følg os på facebook - twitter - LinkedIN 
 
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig via vores hjemmeside eller i forbindelse med et af vores arrangementer. Vi anvender CampaignMonitor til at udsende nyhedsbreve - se privatlivspolitik her 

Afmeld nyhedsbrev