Nationalt Videnscenter for Demens,
Rigshospitalet, afsnit 6922
Blegdamsvej 9,
2100 København Ø
Tlf. 35456922

vide@rh.regionh.dk
 
 
ABC DEMENS, KURSER OG KONFERENCER OG MEGET MERE OM DEMENS   16-12-2014
Kære [fullname,fallback=læser], Sommerferien står for døren, og i Nationalt Videnscenter for Demens ønsker vi en god sommer med en række nyheder og initiativer til alle, der arbejder med demenssygdomme. DemensDagene 2013 blev igen afholdt i Tivoli Hotel & Congress Center med knap 1000 deltagere. Hvis du ikke havde mulighed for at deltage eller gerne vil genopleve dagene, kan du se de fleste af oplægsholdernes præsentationer på www.demensdagene.dk. Her kan du også se fotos. Til næste år bliver der ikke afholdt DemensDage, da verdens største demenskonference AAIC kommer til København den 12.-17. juli 2014. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen! Det er vigtigt, at du følger med på den internationale hjemmeside www.alz.org/aaic, da det ikke er Nationalt Videnscenter for Demens, der arrangerer konferencen. Den 14. maj lancerede Nationalt Videnscenter for Demens et gratis webbaseret e-learningskursus: ABC Demens. Kurset er et tilbud til alle, der beskæftiger sig med pleje og omsorg. Godt 600 brugere har allerede nu logget på ABC Demens, som du finder via vores hjemmeside eller på www.abcdemens.dk. Også app'en "Viden om demens", som blev lanceret for et år siden, er blevet taget godt imod. App’en anvendes mange steder i hverdagen som et nyttigt værktøj, og indtil nu er app’en blevet downloadet i alt knap 9000 gange. Afledt af det dansk-svenske samarbejde i Migrationsskolen har Nationalt Videnscenter for Demens udgivet en ny gratis vejledning: "Opfattelse af demens blandt personer med anden kulturel og sproglig baggrund". Vejledningen er til alle, der arbejder med diagnosticering og pleje af mennesker med demens og kan downloades på www.videnscenterfordemens.dk. Endelig inviterer videnscentret den 29. november til årets forskningskonference med fokus på kognition, træning og rehabilitering ved demenssygdomme. Vi har inviteret både internationale og nationale forskere. Oplev bl. a. professor Bob Woods, UK, professor Myrra Vernooij, NE, og professor Hanne Mette Ochsner Ridder, DK, på konferencen - vi glæder os til at se jer! Det er blot nogle af de ting, du kan læse om på www.videnscenterfordemens.dk, hvor vi følger med i den seneste udvikling på demensområdet for at fremme god pleje, omsorg og behandling af demens i hele Danmark. God sommer til alle!
 
 
farvede piller
Flere får lægemidler mod demens
På fire år er antallet af personer, der får lægemidler mod demens, steget med 18 %. I 2009 var knap 16.000 personer i behandling med demenslægemidler. Læs mere her.
 
forside kulturguide
Ny gratis vejledning
Nationalt Videnscenter for Demens har udgivet: Opfattelse af demens blandt personer med anden kulturel og sproglig baggrund. Vejledningen er til alle, der arbejder med diagnosticering og pleje af mennesker med demens. Læs mere her.
 
stockholm 2
Aftagende tilvækst af demens i Stockholm
En svensk undersøgelse af forekomsten af demens i en bydel i Stockholm viser, at antallet af personer med demens tilsyneladende har ligget konstant fra slutningen af 1980’erne til 2004. Læs mere her.
 
abc-demens
ABC Demens - ny e-learning - i dit eget tempo
Nationalt Videnscenter for Demens har udgivet et nyt, gratis, webbaseret kursus: ABC Demens. Kurset skal ruste alle medarbejdere, der arbejder med pleje og omsorg for personer med demens. Læs mere her.
 
lægepatient1
Hvad er svær neurokognitiv lidelse?
Demens omdøbes i den seneste udgave af det amerikanske diagnosesystem DSM-V til major neurocognitive disorder, hvilket kan oversættes til svær eller alvorlig neurokognitiv lidelse. Læs mere her.
 
ældre drikker kaffe
Følelser smitter af på Alzheimerpatienter
Patienter med Alzheimers sygdom og forstadier hertil er ekstra påvirkelige af ængstelighed og følelsesmæssig uro hos deres medmennesker. Læs mere her.
 
posterpris2
Årets Posterpris 2013
Årets posterpris på DemensDagene13 gik til projektleder Mary-Ann Frost fra Hjørring Kommune med projektet Den Røde Tråd. I år var det deltagerne, der stemte om, hvilken poster der skulle vinde. Læs mere her.
 
anja
Den Danske Frimurerorden uddelte ved den årlige forårskoncert Frimurerprisen 2013. I år gik prisen på 100.000 kr. til post.doc. Anja Hviid Simonsen, Nationalt Videnscenter for Demens. Læs mere her.
 
 
Et kursus målrettet ph.d.-studerende og andre forskningsinteresserede inden for det biomedicinske felt: Research in Alzheimer's disease and other neurodegenerative dementias.
 
 
 
Temadagen sætter fokus på, hvad det betyder, når underviseren slipper kontrollen og ansvaret for den andens læring. I stedet tilrettelægges aktive og refleksive læreprocesser, hvor det er den lærende selv som styrer processen.
 
 
 
En række sygdomme medfører både demens og parkinsonisme; Lewy body demens, demens ved atypisk parkinson og ved Parkinsons sygdom.
 
 
 
Hør engelske professor Bob Woods, hollandske professor Myrra Vernooij og professor Hanne Mette Ochsner Ridder fra Danmark og andre forskere fortælle om kognition, træning og rehabilitering ved demenssygdomme den 29. november i København.
 
 
 
Information om dette abonnement
Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt din mailadresse: [email] til nyhedsbrevet via www.videnscenterfordemens.dk
Hjælp til nyhedsbrev
Oplever du problemer, eller har du spørgsmål til dit abonnement, så kontakt os på ovenstående link
Afmeld nyhedsbrev
Ønsker du at afmelde dit abonnement, tryk på ovenstående link

Afmeld nyhedsbrev