Til forsiden

Overblik over efterårets kurser

19. juni 2020

Verden begynder så småt at åbne igen efter Covid-19-lukningen. Det kan vi heldigvis se i kursuskalenderen, som igen byder på mange spændende kurser, temadage og konferencer. Få overblik over kursuskalenderen for efteråret.
Kurses_demens_blended_learning1200px.jpg

Fra og med august er der igen rig mulighed for at løfte dine kompetencer og hente ny viden, der kan omsættes til handling.

Kig her, for at se alle kurser i resten af året.

Kurser i september og oktober:

Opsporing, udredning og det nye værktøj BASIC Q

På dette kursus får du viden om hjernen, demens­symptomer og om sygdomme, som kan forveksles med demens. Kurset giver også input til, hvordan du kan observere symptomer på demens, ligesom udred­nings­processen og anbefalinger til det tværfaglige og tværsektorielle sam­arbejde gennemgås. Du vil også få en indføring i baggrunden for og brugen af opsporingsværktøjet BASIC Q, der er målrettet den kommunale opsporingsindsats. 

Kurset afholdes den 3. september i København.

Læs mere om kurset

Kognitiv stimulationsterapi (CST)

På dette kurset får du faglig viden om metoden Kognitiv stimulationsterapi og kompetencer til at kunne starte og lede en CST-gruppe for mennesker med let til moderat demens.

Kurset afholdes den 29. september i Kolding.

Læs mere om kurset.

Netværkskonference for demensudredningsenheder

På netværkskonferencen kan medarbejdere fra demens­udredningsenheder i hele Danmark hente inspiration og drøfte relevante faglige emner med kolleger og netværk.

Konferencen afholdes den 7. oktober i Vejle

Læs mere om kurset

Måltider er mere end mad

På denne temadag kan du høre, hvordan man igangsætter kon­krete aktiviteter i forbindelse med madlavning og måltider for mennesker med demens, der kommer i dagtilbud eller bor i et botilbud. 

Temadagen afholdes 28. oktober i Middelfart.

Læs mere om kurset

 

Alle kurser i 2020

Få overblik over alle kurser i efteråret her. Vi glæder os til at se dig.