Til forsiden

ABC Demens - e-learning i dit eget tempo

31. oktober 2018 af Mette Tandrup Hansen

ABC Demens er gratis e-learning målerettet blandt andre plejepersonale samt læger og sygeplejersker. De forskellige ABC Demens kurser kan være med til at øge viden om demens hos de fagpersoner, der møder mennesker med demens i deres hverdag. Det er derudover håbet, at e-learningen skaber et rum til refleksion over egen praksis.
ABC_laege_logo_1200x800.png

De webbaserede kurser kan bruges til individuel læring eller i kombination med tilstedeværelseskurser (blended learning). Flere af kurserne indgår allerede som en del af større kompetenceløft i forskellige sammenhænge rundt om i landet. 

- For os er det væsentligt, at ABC Demens kan være med til at rykke ved kursisternes hverdag. Det vil sige at få personalet til fx at tale med deres kolleger om, hvordan de kommunikerer med mennesker med demens, og reflektere over måden, som de plejer at gøre tingene på. Det er her, ændringerne begynder, siger Karen Tannebæk, der uddannelsesleder ved Nationalt Videnscenter for Demens og idékvinden bag ABC Demens.

Praksisnære eksempler

Alle kurser er bygget op om praksisnære cases og indholder en blandig af film, tekst, illustrationer og opgaver. Efter endt kursus modtager kursisten et kursusbevis pr. mail. 

- De fleste lærer bedst, når de undervejs skal reflektere og besvare spørgsmål om relevante cases og situationer, som de kan genkende fra deres hverdag på arbejdet. Det gælder både for SOSU-assistenten, der skal støtte en borger i forbindelse med personlig hygiejne, og for den yngre læge, der skal vurdere, om patientens problemer med hukommelsen måske kan være en demenssygdom, siger uddannelsesleder Karen Tannebæk. 

Nationalt Videnscenter for Demens afholder i år kurset "Bliv ABC Demens underviser på din arbejdsplads", hvor fx. teamledere og andre bliver klædt på til at anvende ABC Demens som afsæt for yderligere kompetenceudvikling lokalt på arbejdspladsen. 

ABC Demens på hospital

Mona_og_sygeplejerske_ABC_Hospital.jpg

Gratis e-learning til sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der arbejder på hospital eller sygehus.

 Prøv ABC Demens på hospital

ABC Demens for læger

20160126TB_NVD_Genre36-1200x800.jpg

Gratis e-learning for læger under uddannelse inden for geriatri, psykiatri, neurologi og almen medicin. Lær om udredning, behandling og opfølgning ved demenssygdom. 

Prøv ABC Demens for læger

ABC Demens - pleje og omsorg

plejepersonale_2016_tomasbertelsen.jpg

Gratis e-learning for dig, der arbejder med støtte, pleje og omsorg af mennesker med demens. Fx SOSU-hjælpere og -assistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter.

Prøv ABC Demens - pleje og omsorg 

 

ABC Demens er udviklet af Nationalt Videnscenter for Demens i samarbejde med Region H e-læring, eksterne fagkonsulenter og repræsentanter fra de forskellige målgrupper.