Til forsiden

Bedre organisering af indsatsen mod demens

20. september 2016 af Kasper Jørgensen

En mere effektiv organisering af behandling og pleje til personer med demens er temaet for den årlige World Alzheimer Report, der udgives i forbindelse med den internationale Alzheimerdag den 21. september. Et støt voksende antal personer med demens forventes at øge presset på sundhedsvæsnets ressourcer i de kommende år. Rapporten fokuserer på, hvordan udfordringen kan håndteres og kommer med anbefalinger til den fremtidige organisering af demensindsatsen.
20160126TB_NVD_Genre34-1200x800.jpg

Demens forventes at udgøre en voksende udfordring i de kommende årtier. Det er der flere grunde til. For det første er levealderen på vej op, hvilket resulterer i en voksende ældrebefolkning og dermed flere personer med risiko for demens. For det andet er demens formentlig stærkt underdiagnosticeret. Den engelske forskergruppe, der har udarbejdet World Alzheimer Report 2016, vurderer, at kun omkring halvdelen af ældre med demens for tiden udredes og diagnosticeres i højindkomstlande som Danmark. I lavindkomstlande er diagnosticeringsraten måske helt nede omkring 10 %. Forskerne forventer imidlertid, at diagnosticeringsraten i vor del af verden frem mod år 2030 vil stige fra ca. 50 % til ca. 75 %, hvilket alt andet lige forventes at bidrage til øge udgifterne til behandling og pleje.

Uddelegering af behandling

Det voksende antal ældre med demens betyder blandt andet, at der bliver behov for en løbende og ganske betydelig opskalering af behandlings- og plejeindsatsen verden over. Der bliver både behov for et større volumen – altså plads til at væsentligt flere personer med demens tilbydes behandling og pleje – og for en mere målrettet og effektiv indsats. En af de væsentligste barrierer er efter forskernes vurdering, at behandling af demens aktuelt i for høj grad foregår i specialistregi, hvilket selv i højindkomstlande sætter grænser for kapaciteten. De argumenterer for uddelegering af behandlingsopgaver (task-shifting) fra specialistniveau til almen praksis og fra almen praksis til kommunale demenskoordinatorer og hjemmesygeplejen. Den øgede involvering af primærsektoren forudsætter imidlertid, at der sker løbende efteruddannelse, opkvalificering og supervision af de ansatte. Ud over uddelegering ser forskerne også perspektiver i et tættere samarbejde om behandling (task-sharing) mellem specialister og primærsektoren.

Målbare standarder

Forskergruppen efterlyser systematiserede og detaljerede patientforløb (care pathways) for behandling af pleje og demens svarende til de patientforløb og pakkeforløb, der i mange lande er udviklet for fx kræft, diabetes og hypertension. Patientforløb for demens bør dels præcisere fordelingen af opgaver og ansvar med hensyn til pleje og behandling (altså hvem, der gør hvad, hvornår) og dels opstille ensartede og målbare standarder for behandling og pleje, som aktørerne skal leve op til. I Danmark er det som bekendt de fem regioner, der er ansvarlige for at organisere indsatsen mod demens via sundhedsaftaler og forløbsprogrammer under hensyntagen til lokale forhold.

Forebyggelse af indlæggelser

Rapporten anbefaler endvidere, at der satses mere på effektiv behandling af de mange andre helbredsproblemer, som ældre med demens ofte døjer med (multimorbiditet). Der er i følge forskerne evidens for, at kroniske somatiske sygdomme og helbredsproblemer hos ældre med demens ofte underbehandles, hvilket øger risikoen for at de indlægges på hospital. En mere proaktiv og forebyggende indsats i primærsektoren med fokus på fx ernæring, tilstrækkeligt med væske, forebyggelse af fald samt urinvejs- og luftvejsinfektioner kunne formentlig betyde færre indlæggelser til gavn for såvel patienterne som samfundsøkonomien.

World Alzheimer Report 2016 gør endvidere status på forskningen vedrørende pleje og omsorg i livets sidste fase (palliativ pleje) og opstiller nogle modeller for de økonomiske konsekvenser af indførelsen af patientforløb indenfor demensområdet.

Behov for ny arbejdsgange

I forbindelse med lanceringen af rapporten er leder af arbejdsgruppen, professor Martin Prince fra King’s College i London citeret for følgende: ”Denne skelsættende rapport understreger behovet for at omstrukturere og omdefinere behandling og pleje af demens, så det lever op til det 21. århundredes udfordringer. Vi har kun 10-15 år til at få det på plads, til at planlægge og implementere et realistisk og robust grundlag for at kunne tilbyde behandling og pleje af demens til alle før eventuelle ny og mere effektive behandlinger bliver tilgængelige”.