Til forsiden

Ph.d.-forsvar om Huntingtons sygdom

2. december 2015

Alle er velkomne når læge Tua Vinther-Jensen fredag den 4. december klokken 14 forsvarer sin ph.d.-afhandling 'Neuropsykiatriske manifestationer ved Huntingtons sygdom: Kliniske og molekylære aspekter'. 
George_Huntington_foto
Huntingtons sygdom er opkaldt efter den amerikanske praktiserende læge, George S. Huntington (billedet herover), der i 1872 beskrev sygdommen i en familie, som han havde fulgt gennem flere generationer.

Tua Vinther-Jensens afhandling bygger på fire artikler om Huntingtons sygdom (HD), der er en arvelige neurodegenerativ sygdom karakteriseret ved ufrivillige bevægelser og andre motoriske, psykiske og kognitive symptomer.

121 bærere af Huntington-genet og 40 raske kontroller, der alle var børn af anlægsbærerne, har været inkluderet i projektet. 

Samlet set viser afhandlingen, at HD genbærere kan kategoriseres efter symptomkomplekser, og at denne inddeling kan bruges til at søge efter genvariationer og biomarkører associeret til symptomerne. Dette kan give et bedre indblik i de bagvedliggende sygdomsmekanismer samt behandlingsmulighederne ved Huntingtons sygdom.  

Bedømmelseskomité:

  • Formand: Rigmor Højland Jensen, Professor, DMSc, Department of Clinical Medicine,
    Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen, Denmark
  • Bernhard Landwehrmeyer, Professor, Dr. FRCP, Ulm University Hospital, Department of Neurology, Germany 
  • Jens Michal Hertz, Professor, DMSc, Department of Clinical Genetics, Odense University Hospital, Denmark

Supervisorer: 

  • Anne Nørremølle, MSc, PhD
  • Jørgen E Nielsen, MD, PhD
  • Lena E Hjermind, MD, PhD
  • Esben Budtz-Jørgensen, MSc, PhD

Tid og sted:

  • Ph.d.-forsvaret finder sted fredag den 4. december 2015 kl.14.00 i Auditorium 2 på Rigshospitalet - Blegdamsvej. 
    Alle er velkomne.