Til forsiden

Personcentreret omsorg - temadag med bl.a. Dawn Brooker

26. februar 2014 af Mette Tandrup Hansen

Dawn Brooker er professor ved Worchester Universitet, Association for Dementia Studies. Hun kommer til Danmark i foråret, hvor hun vil tale om sit store arbejde med personcentreret omsorg.
pleje_personlig460x180px

- Vi er meget glade for, at det er lykkes os at få Dawn Brooker til Danmark, siger Ane Eckermann, der er uddannelsesleder ved Nationalt Videnscenter for Demens.

- Brooker er fantastisk dygtig inden for sit felt og rigtig god til at formidle sin viden på et letforståeligt engelsk. Den personcentrede pleje og omsorg er efterhånden udbredt indenfor demensområdet i Danmark. Derfor har vi arrangeret en hel temadag for, hvor vi sætter fokus på, hvad det vil sige at arbejde personcentret, og hvordan man bedst implementerer det i organisationen.

Se video med Dawn Brooker (kræver Flash, virker kun på computer)

Mennesket bag demenssygdommen

Personcentreret pleje og omsorg indebærer, at det er mennesket bag demensen, der sættes i centrum. Selve plejen tager udgangspunkt i den dementes egen oplevelse af virkeligheden. Derfor opfordrer man også personen med demens til at fortælle om sig selv og sit liv. Personalet tager udgangspunkt i oplysninger om den dementes livshistorie, vaner, værdier, behov, ønsker og præferencer. På denne måde kan man gøre plejen og plejemiljøet så personligt og individuel som muligt.

Temadag 8. maj

Dawn Brooker er internationalt anerkendt for sit arbejde. Hun har overtaget og videreudviklet ideerne bag personcentreret pleje og omsorg, som oprindeligt blev udviklet af den engelske psykologiprofessor Tom Kitwood.

På temadagen den 8. maj kan man foruden Brooker opleve:

  • Anne Marie Mork Rokstad fra Nationalt Videnscenter for Aldring og Helse, Norge. Rokstad har skrevet ph.d. om personcentreret omsorg med fokus på, hvordan man får det implementeret i hverdagen.
  • Vibeke Drevsen Bach fra Energy2work, der vil komme med råd om, hvordan man kan understøtte den personcentrerede omsorgspraksis.
  • Christian Suhr, der er forstander på Aalholmhjemmet i København, vil dele ud af sine erfaringer med at fremme trivsel gennem personcentret pleje.

Tilmelding

Temadagen foregår i København den 8. maj. Pris for deltagelse 1.450 kroner inkl. forplejning.

PROGRAM OG TILMELDING

Vidste du at:

Personcentreret pleje og omsorg indebærer, at man som personale:

  • behandler den demente som en person med oplevelser, selvfølelse og rettigheder
  • forsøger at forstå, hvad der er bedst for den demente ud fra pågældendes perspektiv
  • forsøger at etablere en personlig relation til demente
  • værner om den dementes selvbestemmelse og mulighed for medbestemmelse
  • ser den demente som en aktiv samarbejdspartner
  • støtter den demente i sin egen oplevelse af verden
  • tilstræber at involvere den dementes sociale netværk i plejen og omsorgen

Studier har vist, at personcentreret pleje og omsorg kan:

  • bidrage til at øge den dementes personlige integritet, selvstændighed og initiativ, samt modvirke uro
  • kan mindske forbruget af antipsykotisk medicin hos demente

Læs mere:

Personcentrete pleje og omsorg