Til forsiden

Lange ventetider kan skade demenspatienter

23. januar 2014 af Mette Tandrup Hansen

Tal fra venteinfo.dk viser, at der kan gå op til 36 uger, før patienter får svar på, om de lider af en demenssygdom. Alzheimerforeningen opfordrer Folketinget til at gribe ind over for de lange ventetider i demensudredningen.
Hjernescan2

Hos Nationalt Videnscenter for Demens er man fra et lægefagligt synspunkt ikke tvivl om, at de lange ventetider går ud over patienterne:

- Når ventetiden bliver for lang, kan der være patienter på ventelisten, som måske har en demenssygdom, der udvikler sig hurtigt. Der vil også være patienter, som slet ikke har demens, men som måske går rundt med en depression eller andre ubehandlede sygdomme i hjernen, siger professor Steen Hasselbalch fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Stigende antal patienter og øget fokus på demens

I dag lever ca. 90.000 danskere med en demenssygdom, og prognoser viser, at der inden for 25-30 år vil ske en fordobling i antallet af demenspatienter. Det skyldes dels, at befolkningen generelt er blevet ældre, dels at der henvises flere patienter til landets hukommelsesklinikker.

Der er i det hele taget øget fokus på demens generelt - både gennem oplysningskampagner som f.eks. Demens er noget vi taler om fra Sundhedsstyrelsen og blandt politikere. I november 2013 mødtes G8-landenes sundhedsministre således for at diskutere fremtidens udfordringer på demensområdet.

Tidlig diagnose forlænger de gode år

Det er vigtigt at få stillet en eventuel demensdiagnose så tidligt som muligt.

- Jo tidligere vi ved, hvad patienten fejler, jo hurtigere kan vi sætte ind med behandling, der evt. kan bremse symptomerne. Det er også vigtigt, at stille en præcis diagnose, da der findes flere end 100 sygdomme, der kan give demens. Forskellige demenssygdomme giver forskellige symptomer og kræver forskellig behandling. For alle demensdiagnoser gælder det, at vi tidligt i forløbet bedre kan hjælpe patienten og de pårørende med støtte og vejledning, så man kan bevare en værdig hverdag i længere tid. For patienten har det stor værdi at være med til at bestemme, hvad der skal 
ske, inden sygdommen giver alt for svære symptomer, siger Steen Hasselbalch.

Forslag om task force

Alzheimerforeningen har forud for samrådet i Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg stillet forslag om en national tværgående task force, der kan komme med anbefalinger til, hvordan man bedst muligt forøget og udnytter udredningskapaciteten på demensområdet.

Fakta: Sådan undersøger man en person for demens

Der indgår mange forskellige undersøgelser i en demensudredning. I første omgang undersøges patienten hos egen læge, der kan henvise videre til en hukommelses- eller demensklinik, hvis der fortsat er mistanke om en demenssygdom. 

At stille en demensdiagnose er en kompleks proces, som kan indebære mange forskellige typer undersøgelser. Ikke alle patienter skal igennem samtlige undersøgelser, men en grundig udredning af høj kvalitet tager tid og involverer også vigtig information fra de pårørende.

For at kunne stille en demensdiagnose har lægen brug for viden om:

  • Sygehistorie - symptomer, tidligere sygdomme, sygdomme i familien
  • Alment helbred
  • Kognitive funktioner - hukommelse, koncentration, sprogforståelse med mere
  • Psykiske funktioner (fx depression) og adfærdsændringer
  • Praktisk funktionsevne i hverdagen - bl.a. personlig hygiejne, indkøb, madlavning, transport, brug af telefon med mere
  • Samtale med de pårørende - trivsel, helbred, stress hos nærmeste omsorgsgiver
  • Blodprøver og måling af hjertefunktion
  • Scanninger af hjernen - forandringer i hjernen kan ses på billeder
  • Neuropsykologiske undersøgelser - detaljeret viden om korttidshukommelse, ordforråd, visuelt-rumlige færdigheder, sprogfunktion, overblik, problemløsning og mentale forarbejdningstempo.
  • Eventuelt supplerende specialundersøgelser

Læs mere hos Sundhedsstyrelsen:

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 2013 (pdf)