Til forsiden

Armbånd advarer om dementes dehydrering

15. februar 2011

For lidt væske kan i værste fald betyde dehydrering og øge risikoen for faldulykker - især hos demente patienter. Derfor har en gruppe forskere udviklet et intelligent armbånd, der minder ældre om at drikke mere vand.
væskearmbånd

Armbåndet, der er udviklet af forskere og fagfolk ved Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet, kan registrere væskeunderskud hos den ældre via to sensorer. Er der risiko for dehydrering udsender armbåndet en alarm til den ældre - eller plejepersonalet - om at  personen skal drikke mere.

En sund væskebalance kan være medvirkende til at reducere demenssymptomer og forhindre faldulykker, som følge af svimmelhed. Ifølge international forskning er skader efter fald en af de hyppigste dødsårsager blandt mennesker over 85.

Læs mere på Ingerniørhøjskolen i Århus' hjemmeside