Til forsiden

Tandsundhed og demens

Personer med demens udgør en voksende gruppe i den kommunale omsorgstandpleje. Lær om hvordan demenssygdom kan påvirke tandsundheden og få indblik i teknikker til kommunikation med mennesker med demens.
grafik_aeble.jpg
  • Dato: 19. maj 2017
  • Sted: København
  • Tid: 9:30-15:30
  • Pris: 1.495
  • Deltagere: Max 30
  • Tilmeldingsfrist: Onsdag den 19. april 2017 Tilmeld

At huske tandbørsten, når man måske har glemt, hvad man lavede i går, kan være en stor udfordring. Derfor har mange mennesker med demens problemer med tænderne, og de udgør en voksende gruppe i den kommunale omsorgstandpleje.

Ifølge Sundhedsloven er kommunerne forpligtet til at tilbyde tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed, fysiske eller psykiske handicap, har vanskeligt ved at benytte det almindelige tilbud.

Kurset giver viden om de mest almindelige demenssygdomme og om, hvordan sygdommene og de kognitive vanskeligheder, der følger med, påvirker tandsundhed og tandpleje. Deltagerne introduceres til forskellige teknikker, der kan benyttes i kommunikationen med personer med demens i det daglige arbejde. 

Der veksles mellem faglige oplæg og erfaringsudveksling i mindre grupper.

Download kursusbeskrivelsen for kurset 'Tandsundhed og demens' her (pdf)

Download program for kurset 'Tandsundhed og demens' her (pdf)

Målgruppe

Tandlæger, tandplejere og klinikassistenter ansat i den kommunale omsorgstandpleje.

Undervisere

  • Ledende overlæge, Birgitte Bo Andersen, Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, Nationalt Videnscenter for Demens
  • Tandlæge, ph.d. Birita Ellefsen, Videnscenter for Helbred og Forsikring
  • Tandlæge Lotte Junggren, Tandlægeskolen,Københavns Universitet

Om underviserne

Birita Ellefsen er tandlæge og ph.d. Hun er ansat på Videncenter for Helbred og Forsikring samt ekstern konsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens. Tidligere adjunkt ved Odontologisk Institut, Københavns Universitet, hvor hun har forsket i demens og tandsundhed samt gerodontologi.

 

Lotte Junggreen er tandlæge og ansat på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet. Siden 2010 har hun været tilknyttet Nationalt Videnscenter for Demens som ekstern fagkonsulent. Hun har erfaring med behandling af patienter med demens i både privat praksis og omsorgstandplejen i flere kommuner. Hun har undervisningserfaring fra klinikassistent-, tandplejer- og tandlægeuddannelserne og har længe beskæftiget sig med anerkendende kommunikation i kontakten til patienter og pårørende.

Senest opdateret: 11. januar 2017