Til forsiden

Semantisk hukommelse

Semantisk hukommelse kan defineres som almen viden eller paratviden. Semantisk hukommelse omfatter vores ordforråd, begreber samt generelle viden om verden. Når man spiller spil som Trivial Pursuit og Scrabble eller deltager i en quiz på paratviden, trækker man på sin semantiske hukommelse.

Den semantiske hukommelse har et mere upersonligt og tidløst præg end den episodiske hukommelse og er ikke i samme grad knyttet til personlige erindringer. Den har karakter af en slags fælles hukommelse, et bibliotek af viden, som har rødder i en fælles kultur.

Svækkelse af semantisk hukommelse forekommer hyppigt i den tidlige fase af Alzheimers sygdom - ofte parallelt med svækkelse af episodisk hukommelse - og anses for at være en pålidelig indikator på denne sygdom.

Udtalt svækkelse af semantisk hukommelse ses også ved semantisk demens, der regnes for at være en sjælden undertype af frontotemporal demens. Også ved andre demenssygdomme kan der ske en gradvis forringelse af den semantiske hukommelse, men ikke så tidligt i forløbet og heller ikke i samme grad som ved Alzheimers sygdom og semantisk demens.

Kilde: Wikipedia (public domain)

I græsk mytologi, og i Harry Potterbøgerne, omtales en hest med vinger, men hvad er det nu, den hedder? Det er et eksempel på en spørgsmål, der trækker på den semantiske hukommelse.

Svaret er naturligvis Pegasus.

 

Senest opdateret: 29. november 2017