Til forsiden

Storhjernen – hjernebarken og lapperne

Storhjernen fylder det mester af kraniet og er opdelt i en venstre og højre hjernehalvdel. Den yderste del af storhjernen kaldes hjernebarken.

Storhjernen_300x300.jpg

Storhjernen består blandt andet af hjernebarken, der danner den foldede og karakteristiske overflade af de store hjernehalvdele.

Det er hjernebarken, der er sæde for vores intellektuelle funktioner, og som gør os i stand til at tænke og tale. De to hjernehalvdele er delvist specialiserede, således at fx sprogfunktionen varetages af venstre hjernehalvdel (nogle venstrehåndede har dog sprogfunktionen placeret i højre hjernehalvdel).

Venstre hjernehalvdel anses for at være mere analyserende, mens højre halvdel er bedre til at vurdere helheder og rumlige fænomener.

Generelt vil de fleste typer sanseindtryk (fx syn, følesans og hørelse) blive modtaget i den modsatte hjernehalvdel. På den samme måde vil de områder i hjernehalvdelen, som aktiverer muskler, bevæge kroppen i den modsatte side.

Vidste du at:

De dybe furer i hjernens overflade indeholder hjernebark og er særligt udviklede hos mennesket. På den måde er hjernebarken gennem millioner af år blevet større og større, uden at hjernen og det omgivende kranie er blevet for store for resten af kroppen.

Hjernebarken er opdelt i lapper, det vil sige områder, som adskiller sig fra hinanden med hensyn til typen af nerveceller og deres funktion.

Hjerner_anatomi_dansk_400.jpgAfgrænsningen af disse lapper er ret ensartet fra person til person, men inden for lapperne kan de enkelte vindinger og furer variere i form og størrelse.

Hjernebarken kan også underinddeles efter hvilke funktioner de enkelte områder varetager. Igen er placeringen af disse funktioner nogenlunde den samme fra person til person.

Den bagerste del af hjernen modtager synsindtryk i nakkelappen (occipitallappen).

Forrest i isselappen (parietallappen) ligger en vinding, som modtager føleindtryk, mens et område øverst i tindingelappen (temporallappen) modtager lydindtryk.

I øvrige dele af nakke- tindinge- og isselapper bearbejdes disse sanseindtryk, og sammenholdes indtryk med tidligere viden og erfaringer for yderligere at sætte indtrykkene ind i en personlig sammenhæng. Det er især isse- og tindingelapperne, som rammes ved Alzheimers sygdom.

Pandelappen (frontallappen) regnes for vores mest udviklede hjernebarkområde i forhold til andre dyr og i dette område vurderes sanseindtryk, således at vi kan reagere på stimuli fra omverdenen på en hensigtsmæssig måde. Pandelappen gør os i stand til at vurdere og bedømme situationer, lægge planer og løse opgaver på en for personen karakteristisk måde, og pandelapperne er derfor sæde for vores adfærd og personlighed. Derfor er ændringer af adfærd og personlighed nogle af de første symptomer på pandelapsdemens også kaldet frontotemporal demens.

Referencer:

Hasselbalch, S. G. (2011). Hjernens struktur og funktion. I: Paulsen, S. (Red.), Forstå demens (2.udgave, s. 17-26). København: Hans Reitzels Forlag.

Senest opdateret: 12. juni 2017