Til forsiden

Hjernen – et overblik

Hjernen består af tre dele: Storhjernen, lillehjernen og hjernestammen.

Hjernen består af storhjernen med hjernebarkens forskellige lapper, lillehjernen og hjernestammen, der alle forsynes af et omfattende netværk af blodkar. I storhjernen findes også det limbiske system, de basale ganglier og thalamus.

Hjerne_med_tal_web.jpg (1)1. Storhjernen fylder det meste af kraniet. Den er involveret i hukommelse, problemløsning, tænkning, tale og følelser. Desuden modtager og bearbejder storhjernen sanseindtryk og styrer bevægelser.

2. Lillehjernen ligger bagerst i hovedet (under storhjernen). Den styrer vores balance og koordinationen af kroppens bevægelser.

3. Hjernestammen ligger under storhjernen, lige foran lillehjernen. Den forbinder hjernen med rygmarven og er med til at aktivere vores bevægelser. Desuden regulerer hjernestammen automatiske funktioner såsom vejrtrækning, fordøjelse, hjerterytme og blodtryk. Via sin forbindelse til storhjernen har hjernestammen også betydning for vågenhed/bevidsthedsniveau.

Grå og hvid substans

Hjernen kan også opdeles i den grå substans (hjernebarkens fire lapper og basalganglier) og den hvide substans (der ligger under hjernebarken).

Hjernen er bygget op af forskellige typer af celler, blandt andet nerveceller (neuroner) og gliaceller ("støtteceller" eller "hjælpeceller"). Den grå substans består af nervecellelegemer og korte udløbere, mens den hvide substans består af nervecellernes lange udløbere og deres myelinskeder.

Vidste du at:

Mænds hjerner er større end kvinders, men set i forhold til kropsvægten er den relative størrelse den samme.


Hvorfor hjernestørrelsen hænger sammen med kropsstørrelsen er usikkert, men det antages, at der skal flere nerveceller til at styre en større krops basale funktioner.


Der er ingen sammenhæng mellem større hjernevægt og større intelligens.

Hulrum og hjernevæske

Hjernen har også hulrum (ventrikler). Man taler normalt om fire hulrum: Højre og venstre laterale hjerneventrikel, tredje ventrikel og fjerde ventrikel. De er dog indbyrdes forbundne.

Hjernen flyder frit i den beskyttende hjernevæske, der dannes i hjernens hulrum, og som omgiver hjernen og rygmarven. Hjernevæsken kaldes i fagsprog cerebrospinalvæske. Væsken dannes ved filtrering fra små blodkar centralt i hjernens hulrum, passerer gennem flere mindre åbninger ned til rygmarven og opsuges over storhjernedelene tilbage til blodet gennem små filtre.

Hvad vejer hjernen?

Menneskets hjerne vejer i gennemsnit 1.300-1.400 g og udgør 2 % af legemsvægten.

Sammenligner man menneskehjernens vægt med vægten af andre pattedyrs hjerner, er menneskets hjerne betydelig større i forhold til kropsstørrelsen. Selv om en blåhvals hjerne vejer syv kilo, er den meget lille i forhold til hvalens enorme kropsvægt.

Referencer:

Hasselbalch, S. G. (2011). Hjernens struktur og funktion. I: Paulsen, S. (Red.), Forstå demens (2.udgave, s. 17-26). København: Hans Reitzels Forlag.

Senest opdateret: 16. juni 2017