Til forsiden

Forandringer i hjernen ved Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom skyldes forandringer i hjernen, som typisk begynder dybt inde i tindelappen i hippocampus.

Vidste du at:

Ved Alzheimers sygdom sker der nogle særlige mikroskopiske forandringer i hjernen.


Man kan derfor kun stille en sikker diagnose, hvis man tager en vævsprøve fra hjernen, eller hvis man kender personens genetik og ved, at der er tale om arvelig sygdom.

Der er to karakteristiske forandringer i hjernen ved Alzheimers sygdom. De kaldes plagues og tangles.

Plagues er såkaldte udfældninger (ophobning) af et særligt protein – beta-amyloid – mellem hjernens celler. Denne udfældning skyldes enten en øget dannelse af beta-amyloid eler en ubalance mellem forskellige enzymer i hjernen, som nedbryder beta-amyloid. Beta-amyloid er skadeligt for nervecellerne og medfører betændelsesagtige forandringer i hjernevævet.

Tangles er sammenfiltrede tråde af et protein – tau – som ophobes i nervecellerne. Tau-ophobningen er tegn på skade af nervecellerne, som først mister deres evne til at kommunikere med andre nerveceller og til sidst går til grunde.

Hvor i hjernen rammer Alzheimers sygdom?

Selvom der kan være forskel på, hvordan Alzheimers sygdom udvikler sig hos den enkelte person, er der alligevel nogle fællestræk, som skyldes, at sygdommen oftest breder sig i hjernen i et karakteristisk mønster.

Sygdommen begynder almindeligvis dybt inde i tindelappen i hippocampus og i områderne omkring denne lille struktur, som har betydning for indlæring og hukommelse. Senere spreder sygdommen sig fremad mod pandelappen og bagud i tindelappen og til isselappen.

Sygdommen er allerede tidligt i forløbet spredt til større dele af hjernen i modsætning til pandelapsdemens (frontotemporal demens), som primært sidder fortil i hjernen. Der er dog områder i hjernen, som langt hen i sygdomsforløbet forbliver uberørte af sygdommen.

Det er de områder, som modtager syns-, hørelses- og berøringsindtryk, og de områder, som sender besked til musklerne, når de skal bevæges (henholdsvis sensorisk og motorisk hjernebark). Derfor rammes syn, hørelse, bevægelse og følesanser først i de sidste faser af sygdommen.

Først i de sidste faser af sygdommen ses tegn på, at hjerneomårder, der er med til at regulere motorikken, rammes. Bevægelserne bliver gradvist langsommere og mere stive, patienten kan til sidst ikke gå og får også problemer med at indtage føde. I det svære stadie ses også epileptiske anfald hos en del patienter.

I de allersidste stadier af sygdommen er patienten typisk bundet til sengen uden evne til at bevæge sig, og dødsårsagen er ofte en tilstødende infektion, fx lungebetændelse.

Læs mere om Alzheimers sygdom her.

Referencer:

Hasselbalch, S. G. og Stokholm, J. (2011). Demenssygdomme. I: Paulsen, S. (Red.), Forstå demens (2.udgave, s. 53-80). København: Hans Reitzels Forlag.

Senest opdateret: 15. juni 2017