Til forsiden

Lær om opsporing og diagnosticering af demenssygdom

Kursus til hjemkøb: Kvalificér indsatsen for tidlig opsporing af mennesker med symptomer på demens i jeres kommune. På dette kursus bliver sundhedsprofessionelle rustet til at kunne opspore og vejlede borgere om demens.

Vi underviser fx i, hvordan man opdager symptomer på demens hos borgeren i det daglige arbejde. Deltagerne lærer at skelne mellem almindelige alderstegn, andre sygdomme, der kan give kognitive problemer, og begyndende symptomer på demens. Deltagerne får desuden viden om, hvordan man vejleder borgeren og de pårørende, så de får tilbudt den rette udredning, behandling og støtte i forløbet.

Kurset varer en dag og afholdes i tidsrummet 9.00-15.30.

Kurset justeres i begrænset omfang efter jeres behov. Vi foreslår, at undervisningsmetoden er skiftevis oplæg og arbejde med konkrete cases, hvor involvering af deltagerne vægtes højt.

Målgruppe

Hjemmesygeplejersker, visitatorer, forebyggelses- og sundhedskonsulenter og medarbejdere i hjemmeplejen. Der kan være max 25 deltagere på et hold.

Pris

Prisen er 13.000 kr. for en kursusdag med underviser, inkl. kursusmaterialer. Transport og evt. overnatning for underviser betales separat.

Undervisere

Uddannelseskonsulenter fra Nationalt Videnscenter for Demens.  Alle vores konsulenter har en relevant faglig baggrund,ligesom de har stor viden om demens og mange års undervisningserfaring.

FORSLAG TIL DAGSPROGRAM:
Hjernens funktion og normal aldring
De 10 advarselstegn
Demensbegrebet
Sygdomme som kan forveksles med demens
De mest almindelige demenssygdomme
FROKOSTPAUSE 
Hvorfor er det vigtigt med tidlig opsporing og udredning?
Udredningsprocessen
Samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer
Vejledning og motivation af borgere og pårørende
Senest opdateret: 15. november 2017