Til forsiden

GPS-sporingsenhed til personer med demens

Serviceloven tillader brug af GPS til personer med demens, når personen samtykker. Hvis personen modsætter sig, kan man ansøge den lokale kommunalbestyrelsen om brug af GPS. Siden april 2016 er det i følge Sundhedsloven også muligt at anvende GPS til patienter. 
vandrer_mand_1200x800px

Læs her om fordelene ved brug af GPS som hjælpemiddel, og hvad man skal være opmærksom på.

En GPS-sporingsenhed eller 'tracker' kan være et værdifuldt redskab til at øge sikkerheden og trygheden for mennesker med demens og deres pårørende. Det kan give personer, der har svært ved at orientere sig, mulighed for at gå ture og fortsætte deres daglige aktiviteter udenfor hjemmet.

Fordele ved GPS Vær opmærksom på
Giver mulighed for at færdes frit GPS-enheder skal oplades jævnligt
Øger trygheden for pårørende og personale Personen skal bære GPS'en på sig
Muliggør fysisk aktivitet på egen hånd Udgifter til udstyr og abonnement
Øger livskvaliteten Sikrer ikke personen i trafikken
  Kan ikke erstatte personale

Ingen officiel statistik for hvor mange demente, der forsvinder

Hvert år forsvinder mange personer med demens fra eget hjem eller plejebolig, hvilket i nogle tilfælde medfører tragiske dødsfald. Der findes dog ingen officiel statistik på området, men man regner med, at over halvdelen af personer med demens før eller siden bliver midlertidigt væk.

Antallet registreres ikke centralt, men Nordsjællands Politi var i perioden juli 2007 til juni 2008 involveret i eftersøgning af 112 personer med demens. Det svarer i følge Alzheimerforeningen til ca. 1.000 eftersøgninger om året på landsplan.

Ifølge tv-programmet 'DR2 undersøger: De forsvundne demente', sendt oktober 2014, var der i pressen omtale af 15 dødsfald blandt bortkomne mennesker med demens i perioden oktober 2013 til oktober 2014.

I følge TV2 News den 5. juni 2016 er politiets hundepatruljer to gange om ugen året rundt ude og lede efter personer med demens.  

Forebyggelse af vandring

Problemet kan i nogen grad forebygges ved at tilbyde den fornødne pleje og omsorg, meningsfuld beskæftigelse, teknologiske hjælpemidler, og ved at plejeboligerne og de tilhørende udearealer indrettes til personer med demens og deres særlige behov. En person med svær demens er ikke i stand til at klare sig selv og er afhængig af, at andre tager vare på sikkerheden.

Lovgivningen tillader ikke, at dørene på plejehjem låses, og det er ikke realistisk med permanent overvågning af alle beboere.

Hvad siger lovgivningen?

GPS-sporingsenheder falder ind under kategorien 'personlige alarmer og pejlesystemer', der er omfattet af Servicelovens regler om magtanvendelse § 125.

Ifølge Serviceloven kan en personbåren GPS anvendes, medmindre den pågældende modsætter sig dette. Hvis personen modsætter sig, kan den lokale kommunalbestyrelse træffe afgørelse om, at GPS må anvendes alligevel. Det forudsætter, at der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv (eller andre) for fare. Tilladelse til brug af GPS mod pågældendes vilje gælder normalt for en begrænset periode, men kan også gøres tidsubegrænset.

Læs mere: Magtanvendelse

Den 14. april 2016 vedtog Folketinget en ændring af Sundhedsloven, der betyder, at sygehusene nu har lovhjemmel til at anvende GPS-sendere på patienter. Lovforslaget indebærer, at den ansvarlige overlæge med samtykke fra patientens nærmeste pårørende eller værge kan beslutte at bruge en GPS eller lignende teknologi på en patient, hvis der er en åbenbar risiko for, at patienten vil forlade sygehuset og udsætte sig selv for fare. 

Samtidig vil lovforslaget medføre, at sygehuspersonalet har mulighed for fysisk at tilbageholde en dement patient, der er ved at forlade sygehuset, eller at hente vedkommende tilbage igen. Dette er i loven formuleret som et ’kan’ og ikke skal.

Hvor mange kommuner anvender GPS?

Flertallet af danske kommuner anvender GPS til sporing af personer med demens.

I forbindelse med tv-programmet 'DR2 undersøger: De forsvundne demente', sendt oktober 2014, blev kommunerne i 2014 spurgt om deres brug af GPS. 71 af 98 kommuner svarede - heraf brugte 67 GPS og 4 gjorde ikke. Antallet af GPS-enheder i den enkelte kommune varierede i antal fra en enkel til flere hundrede enheder.

DR Nyheder spurgte i december måned 2015 landets 98 kommuner, om de demenssikrer, så det er nemmere at finde borgere, hvis de forlader et plejecenters område. 89 kommuner svarede og ud af disse angav 86 kommuner, at de anvender demenssikring i større eller mindre grad.

I praksis fungerer demenssikringen ofte ved, at borgeren med demens bliver udstyret med en gps. Flere plejecentre har derudover installeret alarmer, som går, når personen med demens bevæger sig uden for sin bolig eller plejecenterets område.

Anskaffelse af GPS

Kommunerne har forskellig praksis vedrørende anskaffelse af GPS til borgere med demens. I nogle kommuner opfordres borgeren eller dennes pårørende til selv at anskaffe en GPS.  I andre tilfælde bevilges GPS som hjælpemiddel efter Servicelovens § 112. Nogle kommuner har valgt at købe et antal GPS-enheder til udlån. Det kan også være det enkelte plejecenter, der indkøber GPS til brug i plejen.

Flere typer GPS-enheder kræver et abonnement, og der vil derfor udover anskaffelsen også være driftsomkostninger. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvem der betaler for abonnementet. Der kan også opstå behov for vedligeholdelse af GPS-enheden og deraf følgende omkostninger.

Udfordringer ved GPS til personer med demens

Det kan være en udfordring at sikre, at personen med demens bærer GPS-enheden på sig. Pågældende er sjældent selv i stand til at huske det, har måske ikke indsigt i, at der er behov for en GPS og forstår heller ikke, hvad en GPS er. Ofte må omsorgsgiveren sikre sig, at GPS´en er i den jakke eller taske, som personen med demens tager med, eller at GPS'en bæres på kroppen hele tiden.

En GPS er ikke ufejlbarlig. Der kan være problemer med unøjagtigheder i den angivne position eller med manglende signal, der betyder, at pågældende ikke kan spores.
Systemet forudsætter, at der er en omsorgsgiver til at modtage meldinger fra GPS'en og til at spore personen, hvis det bliver nødvendigt. Det drejer sig både om at have de tekniske kompetencer, og om at der er tid og ressourcer til opgaven. Der skal også være nogen, der om nødvendigt kan køre ud og hente personen, som bærer GPS´en. Det kan især i aften- og nattetimerne, hvor personalenormeringen ofte er lav, være en udfordring.

Nogle kommuner har indgået aftale med det lokale brandvæsen eller Falck omkring overvågning og eventuel afhentning af borgere. Hjemmeplejens biler kan ofte ikke anvendes af forsikringsmæssige årsager.

Endelig skal en GPS oplades jævnligt - for eksempel en gang i døgnet. Det kan være vanskeligt at sikre, når der er mange forskellige hjælpere hos den enkelte borger.

Senest opdateret: 03. oktober 2016