Hjælp  | Kontakt |
In English
Om demens|E-learning|Hukommelsesklinikken|Forskningsenheden |Formidlingsenheden|Om Videnscentret

Forside Forskningsenheden Forskningsnyheder


Omega-3 fedtsyrer hjælper raske ældre

Skrevet den 28-08-2009 af Kasper Jørgensen

Hukommelsen hos raske ældre forbedres, hvis de spiser fisk, der indeholder mange omega-3 fedtsyrer. Det viser en ny videnskabelig undersøgelse præsenteret ved sommerens internationale Alzheimerkonference, ICAD 2009.

Omega-3 fedtsyrer findes især i fede fisk, som laks og makrel, men kan også udvindes af havalger. Indtagelse af omega-3 fedtsyren DHA som kosttilskud (900 mg om dagen) i et halvt år giver en målbar bedring af hukommelsen. DHA er i forvejen den mest udbredte type omega-3 fedtsyre i hjernen. Ifølge lederen af undersøgelsen, Karin Yuoro-Mauro, svarer effekten af DHA til, at deltagerne i gennemsnit opnåede ca. tre års foryngelse af deres hukommelseskapacitet. Samtidig ses som et bifund en gavnlig effekt på puls og hjertefunktion.

Undersøgelsen, der var lodtrækningsbaseret og placebokontrolleret. blev udført af Martek Biosciences Coroporation i Colombia. Deltagerne var 485 ikke-demente personer i alderen med en gennemsnitlig alder på 70 år. I den gruppe, der spiste fiskeolie, sås en signifikant bedring af hukommelsen målt ved hjælp af en computeriseret hukommelsestest (CANTAB ordparindlæring). Resultatet understøttede således, at DHA kan hjælpe raske ældre med at bevare deres kognitive færdigheder. Forskerne overvejer nu at gå et skridt videre og undersøge den mulige effekt af DHA på patienter med let kognitiv svækkelse (mild cognitive impairment; MCI).

Resultatet står i kontrast til en undersøgelse af patienter med Alzheimers sygdom, der er omtalt her på hjemmesiden: Omega-3 fedtsyrer gavner ikke Alzheimer-patienter. Samlet tyder resultaterne af de to undersøgelser på, at DHA kunne have en forebyggende virkning mod demens - men har man allerede udviklet demens, er det for sent. Det er dog for tidligt at anbefale omega-3 som kosttilskud mod glemsomhed. Hertil kræves, at virkningen kan  bekræftes i andre uafhængige undersøgelser.     

Kilde:
Yurko-Mauro, K. et al. (2009): Results of the MIDAS Trial: Effects of Docosahexaenoic Acid on Physiological and Safety Parameters in Age-Related Cognitive Decline. ICAD 2009 abstract 01-04-01

Læs også abstract af undersøgelsen på ICAD's hjemmeside

Nyhedsbrev

Meld dig til nyhedsbrevet

Nyheder om demens

Biomarkører påviser Alzheimers sygdom
Analyse af rygmarvsvæsken har det seneste årti været anvendt i forbindelse med diagnosticering ...
Forebyg Alzheimers sygdom med motion og kost
På den internationale konference om Alzheimers sygdom (ICAD), der i 2010 fandt sted ...
Nye MTV-rapporter: Motion virker mod demens
Motion som cykling, løb og svømning har en forebyggende virkning mod demens, men ...
Læs alle links
Nyheder fra Videnscentret
Hospitalssektoren bedre til at opdage demens
Siden midten af 1990’erne er der sket en markant stigning i antallet af personer, ...
Demens er den 5. mest udbredte dødsårsag i Danmark
I 2008 døde 2.730 danskere af en demenssygdom, hvilket gør uhelberedelige hjernesygdomme ...
Læs alle presseklip
Nationalt Videnscenter for Demens  |  Rigshospitalet afsnit 7661  |   Blegdamsvej 9  |  2100 Kbh. Ø  | Tlf. 35457661  vide@rh.regionh.dk