Til forsiden

Frontlinjenyt fra AAIC-konferencen 2020

20. august 2020 af Kasper Jørgensen

Den årlige Alzheimer's Association International Conference (AAIC) blev i juli afviklet som en virtuel konference. Her kan du læse et udpluk af de forskningsresultater, der blev fremlagt på AAIC.
Forskningsnyheder

Ifølge to spritny studier præsenteret på AAIC 2020 er vacciner mod såvel influenza som pnemokoksygdom associeret med nedsat risiko for Alzheimers sygdom. Den største risikonedsættelse sås ved gentagne vaccinationer, men det er uklart, om der er tale om en årsagssammenhæng. Alternativt kunne der være tale om, at personer, der tager initiativ til at lade sig vaccinere, generelt er bedre til at passe på deres helbred, end personer, der ikke lader sig vaccinere. Måske kan vacciner også bidrage til at styrke den generelle helbredstilstand, så man ikke er så tilbøjelig til at udvikle diverse sygdomme – herunder alzheimer. Det kan for eksempel ikke udelukkes, at det boost af immunforsvaret, som vacciner medfører, kunne have en slags bonuseffekt i retning af også at beskytte mod Alzheimers sygdom.

Livsstil i ungdomsårene

På den virtuelle konference blev der også fremlagt resultater fra befolkningsundersøgelser, der underbygger, at livsstilsfaktorer og uddannelse i ungdomsårene har væsentlig indflydelse på risikoen for at udvikle demens. Nogle af de faktorer, der er associeret med en nedsat risiko for demens, er et lavt BMI tidligt i livet samt skolegang og uddannelse af høj kvalitet. Nogle af de faktorer, der er associeret med en øget risiko for demens, også selvom de gør sig gældende tidligt i livet, er forhøjet blodtryk, type-2 diabetes samt overvægt.

For kvinder, der var overvægtige som unge, øgedes risikoen for senere udvikling af demens med en faktor 1,8. For kvinder, der som unge havde et BMI, der opfyldte kriteriet for fedme (et BMI på 30 eller mere), øgedes risikoen for demens med ikke mindre end en faktor 2,5. Studiet var baseret på mere end 5.000 personer.

Blodprøve for alzheimer?

En blodprøve, der kan diagnosticere Alzheimers sygdom, er tæt på at være færdigudviklet. Der er flere forsøg i gang, der fokuserer på særlige proteinfragmenter i blod eller plasma i form af tau og beta-amyloid, der udgør en slags biologisk ’fingeraftryk’ for sygdommen. Tau udgør hovedbestanddelen i såkaldte tangles og beta-amyloid danner de karakteristiske plaques, der ses i hjernen ved alzheimer.

Tau findes i flere udgaver, og der er særligt fokus på en variant af tau kendt som p-tau217, der ser ud til at være den mest specifikke for alzheimer. Ifølge et nyt studie kan tilstedeværelsen af p-tau217 i blodet skelne mellem personer med og uden Alzheimerforandringer i hjernen med en præcision på 89%. Ved sammenligning med personer med mere udtalte tangles i hjernen - ud over plaques - steg skelneevnen til 98%. P-tau217 i blodet kunne endvidere forudsige resultatet af en tau PET-scanning med en præcision på 93%. Man afventer, om yderligere studier for kan bekræfte de gode resultater.

Alzheimer's Association er den amerikanske Alzheimerforening.