Til forsiden

Nedsat hørelse knyttet til risiko for demens

22. januar 2020 af Kasper Jørgensen

Ifølge et stort dansk registerstudie er høretab midt i livet associeret med signifikant øget risiko for senere at få en demensdiagnose. Risikoen for at få en demensdiagnose efter 60-års alderen øges med ca. 15%, mens risikoen for at få en demensdiagnose allerede før 60-års alderen øges med ikke mindre end 90%. 
seniormand_og_datter1200x500px.jpg

Den påviste sammenhæng mellem høretab og demens understøtter, at rettidig identifikation og korrektion af høretab formentlig kan bidrage til at mindske risikoen for demens.

Tidligere befolkningsundersøgelser har fundet en sammenhæng mellem høretab i alderdommen og risiko for demens. Ifølge en meta-analyse fra 2017 er risikoen for demens næsten fordoblet for personer med høretab, men analysen hvilede imidlertid på et lidt spinkelt grundlag i form af kun tre befolkningsundersøgelser.

Nu har forskere fra bl.a. Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden gennemført et yderligere studie af emnet baseret på data fra Dansk Sessionsdatabase og Landspatientregisteret.

Op til 90% øget risiko

Der indgik data på mere end 900.000 mænd i alderen 19 til 78 år i studiet. Heraf var ca. 660.000 født mellem 1939 og 1959. Ifølge Landspatientregisteret fik knap 60.000 af disse mænd – svarende til 9,1% - en diagnose vedrørende høretab. Median-alderen på diagnosetidspunktet var knap 60 år. Endvidere fik godt 9.000 af mændene – svarende til 1,4% - en demensdiagnose.

Høretab var statistisk set associeret med øget risiko for at få en demensdiagnose. Sammenhængen var mest udtalt for gruppen af mænd, der fik en demensdiagnose før de fyldte 60 år. I denne gruppe sås et risikoestimat, en såkaldt hazard ratio, på 1,90 (95% konfidensinterval 1,59 til 2,76), hvilket svarer til 90% øget risiko. I gruppen af mænd, der fik en demensdiagnose efter 60-års alderen sås en hazard ratio på 1,15 (95% konfidensinterval 1,06 til 1,25), hvilket svarer til 15% øget risiko.

Tidligt høretab

Forskerne undersøgte også sammenhængen mellem høretab påvist allerede før eller omkring tidspunktet for session og det kognitive præstationsniveau målt med den såkaldte Børge Prien Prøve (BPP), der rutinemæssigt anvendes ved session.

BPP opgøres i en score mellem 0 og 78 point og unge mænd med høretab scorede i gennemsnit to point lavere end unge mænd med intakt hørelse. Forskellen mellem de to grupper svarer til en femtedel standardafvigelse på BPP. Det lyder ikke af meget, men resultatet antyder, at høretab tidligt i livet er associeret med et lidt dårligere kognitivt udgangspunkt.

Social tilbagetrækning?

Da der er tale om et registerstudie, siger resultaterne ikke umiddelbart noget om årsag og virkning. En nærliggende forklaring er, at høretab midt i eller sent i livet kan medvirke til, at man modtager mindre kognitiv stimulation fra omverdenen og bliver mere tilbøjelig til at trække sig tilbage fra social interaktion.

Med hensyn til sammenhængen mellem høretab tidligt i livet og kognitivt funktionsniveau, er det uklart om høretab medvirker til at bremse den kognitive udvikling via dårligere sprogforståelse, eller om der er tale om en bagvedliggende sygdomsmekanisme, der først forårsager høretab og siden også kognitive problemer.