Til forsiden

Stor variation i forbrug af stærk smertestillende medicin

27. august 2019 af Kasper Jørgensen

Andelen af ældre borgere med demens, der behandles med stærke smertestillende lægemidler, varierer betydeligt fra kommune til kommune. For hjemmeboende ældre med en demensdiagnose varierede andelen af personer, der var i behandling med et stærkt smertestillende lægemiddel i 2015, fra knap hver tiende til mere end hver tredje. For ældre i plejebolig med en demensdiagnose varierede andelen af personer, der var i behandling, fra cirka hver fjerde til over halvdelen. Det viser et nyt studie fra Nationalt Videnscenter for Demens. 
brikker_menneskemaengde1200x800.jpg

En stor del af ældrebefolkningen døjer med en eller flere sygdomme, hvoraf nogle ledsages af smerter. Omkring hver sjette borger fra 65-års alderen og opefter er i behandling med et stærkt smertestillende lægemiddel - et såkaldt opioid - indenfor et givent kalenderår.

Selvom smertelindring som bekendt kan være absolut påkrævet, uanset om man har demens eller ej, er anvendelse af opioider til ældre med demens forbundet med risiko for bivirkninger i form af sløvhed og kognitiv svækkelse.

Mindre regional variation

Et dansk registerstudie har kortlagt forbruget af opioider blandt ældrebefolkningen i Danmark i 2015. De ældre borgere blev opdelt i fire grupper:

  • hjemmeboende ældre uden en demensdiagnose - ca. 1 mio. personer
  • hjemmeboende ældre med en demensdiagnose - knap 20.000 personer
  • ældre i plejebolig uden en demensdiagnose - godt 22.000 personer
  • ældre i plejebolig med en demensdiagnose - godt 16.000 personer

På landsplan var 16% af hjemmeboende ældre uden en demensdiagnose på et tidspunkt i løbet af 2015 i behandling med et opioid.

Til sammenligning var andelen i opioidbehandling 24% for hjemmeboende ældre med en demensdiagnose, 44% for ældre i plejebolig uden en demensdiagnose og 40% for ældre i plejebolig med en demensdiagnose.

En sammenligning af andelen af opioidbrugere i de fire grupper på tværs af de fem regioner viste kun mindre forskelle.

Stor kommunal variation

Til gengæld var der betydelig variation i andelen af opioidbrugere på tværs af de 98 kommuner.

For hjemmeboende ældre med en demensdiagnose varierede andelen af personer, der var i behandling med et opioid i 2015, fra 9% til 37%.

For ældre i plejebolig med en demensdiagnose varierede andelen af personer, der var i behandling, fra 27% til 55%.

For hjemmeboende ældre uden en demensdiagnose varierede andelen af personer, der var i opioidbehandling fra 13% til 20%.

Og for ældre i plejebolig uden en demensdiagnose varierede andelen fra 32% til 60%.

Da der er tale om et registerstudie, bør opdelingen i ældre med og uden demens nok tages med et gran salt, idet ikke alle med demens er registreret med en demensdiagnose i de nationale sundhedsregistre. Problemet er formentlig mest udtalt blandt ældre i plejebolig, hvor andelen af beboere med demens menes at være væsentligt højere end det registrerede antal.

Mere ensartet behandling

Årsagen til den store kommunale variation kendes ikke, men afspejler formentlig lokale forskelle i behandlingsrutiner og -traditioner, samt at læger og plejepersonale kan have forskellige holdninger til, hvad god smertebehandling er.

Resultaterne tyder på, at en mere ensartet tilgang til smertebehandling af ældre med demens kunne være ønskelig. Der er formentlig behov for bedre uddannelse og mere viden blandt plejepersonale og læger vedrørende smertebehandling ved demens.

Sundhedsstyrelsens udsendte i 2018 en national klinisk retningslinje for demens og medicin, hvor det understreges, at det er god praksis at overveje at reducere dosis af opioider med henblik på seponering under klinisk observation, hvis det er usikkert, om patienten har smerter og/eller effekt af igangværende opioidbehandling.