Til forsiden

Gængse lægemidler knyttet til øget demensrisiko

18. juli 2019 af Kasper Jørgensen

Lægemidler, der hæmmer signalstoffet acetylkolin – såkaldte antikolinerge lægemidler – anvendes bredt ved både somatisk og psykisk sygdom. Befolkningsundersøgelser viser dog, at langvarig brug af lægemidlerne kan være associeret med øget risiko for udvikling af demens senere i livet.
piller_pakker_1200px.jpg

I forlængelse af et par tidligere befolkningsundersøgelser har et stort engelsk studie undersøgt sammenhængen mellem brug af forskellige typer af antikolinerge lægemidler og risiko for udvikling af demens. Antikolinerge midler virker ved at hæmme virkningen af neurotransmitteren acetylkolin på muskarinreceptorer i det parasympatiske nervesystem.

Forskerne fokuserede på 56 forskellige lægemidler fra 11 forskellige lægemiddelgrupper med en kendt, stærk antikolinerg virkning. De beregnede det samlede (kumulative) forbrug af antikolinerge lægemidler per deltager i form af summen af standardiserede daglige doser ordineret 1-11 år før demensdiagnosen, hvorefter deltagerne blev inddelt i fem grupper baseret på deres antikolinerge lægemiddelforbrug.

Fem lægemiddelgrupper

Risikoen for demens blev estimeret som odds ratioer (OR) med gruppen uden brug af antikolinerge lægemidler som ankerpunkt (OR 1).

Gruppen med det laveste forbrug (1-90 standardiserede daglige doser) havde en let øget risiko for demens (OR 1,06; 95% konfidensinterval 1,03 til 1,09), mens gruppen med det højeste forbrug (mere end 1.095 standardiserede daglige doser) havde næsten 50% øget risiko for demens (OR 1,49; 95% konfidensinterval 1,44 til 1,54).

Risikoestimaterne ændrede sig ikke væsentligt, hvis man ændrede eksponeringsperioden til 3-13 år eller 5-20 år før demensdiagnosen.

Fem lægemiddelgrupper var associeret med signifikant øget risiko for demens:

  • antipsykotiske lægemidler (OR 1,70; 95% konfidensinterval 1,53 til 1,90)
  • antimuskarinmidler mod overaktiv urinblære (OR 1,65; 95% konfidensinterval 1,56 til 1,75)
  • lægemidler mod parkinsonisme (OR 1,52; 95% konfidensinterval 1,16 til 2,00)
  • lægemidler mod epilepsi (OR 1,39; 95% konfidensinterval 1,22 til 1,57)
  • antidepressive lægemidler (OR 1,29; 95% konfidensinterval 1,24 til 1,34)

Ti procent af demenstilfælde?

Resultaterne var uklare for kvalmestillende lægemidler, idet der sås signifikant øget risiko for demens i de tre grupper med det laveste forbrug, men ikke i gruppen med det højeste forbrug.

De øvrige fem lægemiddelgrupper (antihistaminer, midler mod mavekramper, bronkodilaterende antimuskarinmidler, midler mod takykardier og muskelafslappende lægemidler) var ikke associeret med signifikant øget demensrisiko.

Forskerne estimerer, at ca. 10% af det samlede antal demenstilfælde i befolkningen kan tilskrives brug af antikolinerge lægemidler (såkaldt population-attributable fraction).

Da der er tale om et observationsstudie, kan man ikke konkludere, at lægemidlerne er direkte årsag til demens. Men statistisk set er der en tydelig sammenhæng.

Medicingennemgang

Resultaterne betyder ikke, at man i givet fald straks bør holde op med at tage pågældende lægemidler. Men det kan være relevant at få foretaget en medicingennemgang med henblik på at afklare, om et lægemiddel med antikolinerg virkning kan nedtrappes eller eventuelt erstattes med et andet uden antikolinerge bivirkninger.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en liste over vigtige lægemidler med antikolinerge egenskaber. Listen indeholder også behandlingsalternativer med lavere potentiale for antikolinerge bivirkninger.

Fakta om undersøgelsen:

  • Studiet er baseret på journaloplysninger fra almen praksis i England vedrørende knap 59.000 patienter med en demensdiagnose og 225.000 kontrolpersoner uden demens matchet på bl.a. alder, køn og praksistilknytning.
  • Deltagerne var fra 55-årsalderen og opefter med en gennemsnitsalder på 82 år.
  • Estimater af OR for demens var justeret for multiple helbredsmæssige og sociodemografiske variable.