Til forsiden

Tiltrædelsesforelæsning om arvelige neurodegenerative sygdomme

22. august 2018

Den 21. september 2018 afholder overlæge, ph.d. Jørgen E. Nielsen tiltrædelsesforelæsning i anledning af, at han i april blev udnævnt til klinisk professor i neurologi med særligt fokus på arvelige neurodegenerative sygdomme ved Københavns Universitet. 
Joergen_E_Nielsen_og_Nanna_Dombernowsky

Jørgen E. Nielsen er også overlæge i Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og forskningsleder i Nationalt Videnscenter for Demens.

Med sin forskning bidrager Jørgen E. Nielsen bl.a. til en bedre forståelse af den genetiske baggrund og sygdomsmekanismerne  ved arvelige neurodegenerative sygdomme som fx ataksier og parapareser, Alzheimers sygdom, frontotemporal demens og Huntingtons sygdom.

I tiltrædelsesforelæsningen vil Jørgen E. Nielsen gennemgå udviklingen på området fra lokalisation af de enkelte gener ved koblingsanalyser til gen-identifikation og efterfølgende forståelse af sygdomsmekanismerne på celleniveau. Med detaljerede kliniske beskrivelser af sygdommene og deres årsager har man det bedste udgangspunkt for at arbejde videre frem mod effektive behandlinger.

Tid og sted

Tiltrædelsesforelæsningen finder sted fredag den 21. september kl. 14-15 i auditorium 2, Rigshospitalet – opgang 44. Alle er velkomne.