Til forsiden

Klinisk retningslinje om ernæring til ældre med demens

30. maj 2017 af Kasper Jørgensen

Ældre med demens har væsentligt øget risiko for fejl- og underernæring, hvilket kan komplicere og fremskynde sygdomsforløbet. En gruppe europæiske eksperter i demens og ernæring har udarbejdet en klinisk retningslinje om ernæring og kost til ældre med demens. Der findes endnu ikke danske retningslinjer på området.  
plejesituation_drikker_web.jpg

Problemer med ernæring kan forekomme i alle faser af sygdomsforløbet ved demens.

I den tidlige fase kan personen med demens have svært ved at indkøbe, opbevare og tilberede madvarer. Måske glemmer vedkommende at spise. Også spisevanerne kan ændre sig, så man spiser mindre varieret og/eller mindre sundt.

Efterhånden som sygdommen skrider frem kan personen med demens helt miste forståelsen for, hvad man stiller op med fødevarer og hvordan køkkengrejet håndteres. Spisesituationer kan blive forstyrret af uro, agitation og adfærdsforstyrrelser, der måske samtidig øger energibehovet.

I den sidste del af sygdomsforløbet får nogle personer med demens problemer med at tygge og synke maden - såkaldt dysfagi.

Evidensbaserede anbefalinger

The European Society for Clinical Nutrition and Metabolism (ESPEN) sammensatte for et par år siden en arbejdsgruppe bestående af læger, diætister og andre ernæringskyndige, der gennemgik den foreliggende forskning vedrørende kost og ernæring til personer med demens. Arbejdet mundede ud i en række konkrete, evidensbaserede anbefalinger.

Ekspertgruppen anbefaler, at personer med demens:

  • Screenes for fejl- og underernæring. Tegn på fejl- eller underernæring bør udredes nærmere.
  • Bliver udredt for specifikke årsager til fejl- og underernæring (fx andre sygdomme).
  • Regelmæssigt bliver vejet og at vægten registreres.
  • Får individuelt tilpasset mad, der tager hensyn til personens spisevaner og præferencer.
  • Indtager måltider i en hyggelig og hjemlig ramme.
  • Nødes og støttes til at få nok at spise og drikke.

Ekspertgruppen anbefaler:

  • At omsorgsgivere får grundlæggende viden om ernæringsproblemer ved demens og mulige løsninger.
  • At anvende ernæringstilskud (oral nutritional supplements) med henblik på at forbedre ernæringstilstanden.
  • At beslutninger vedrørende enteral/parenteral ernæring til personer med demens altid træffes individuelt under hensyntagen til prognosen og personens ønsker.
  • Sondeernæring i en begrænset periode til personer med let eller middelsvær demens med henblik på at komme igennem en krisesituation med tydeligt utilstrækkelig indtagelse af mad og drikke via munden - såfremt problemet skyldes en potentielt reversibel tilstand.
  • Parenteral tilførsel af væske i en begrænset periode med utilstrækkelig væskeindtagelse med henblik på at komme igennem en krisesituation.

Ekspertgruppen anbefaler ikke:

  • Systematisk anvendelse af appetitstimulerende midler (fx cannabispræparater). 
  • Specifikke kost- og/eller vitamintilskud (fx omega-3 fedtsyrer, B-vitaminer, sporstoffer). 
  • Ernæringstilskud eller særligt berigede fødevarer (medical / functional foods) med henblik på at bedre det kognitive funktionsniveau eller undgå yderligere kognitiv svækkelse.

Ekspertgruppen fraråder:

  • Diæter og kure, der begrænser, hvad personen med demens må spise.
  • Sondeernæring til personer med svær demens.
  • Enteral/parenteral ernæring og tilførsel af væske i den terminale fase.

En mere detaljeret gennemgang af anbefalingerne og deres evidensgrundlag kan læses i ESPENS kliniske retningslinje publiceret i fagtidsskriftet Clinicial Nutrition.