Til forsiden

Anbefalinger vedrørende biomarkører ved udredning af let kognitiv svækkelse (MCI)

4. maj 2017 af Kasper Jørgensen

En europæisk ekspertgruppe anbefaler, at rygmarvsvæskebaserede biomarkører for Alzheimers sygdom anvendes som supplement til det rutinemæssige kliniske udredningsprogram til patienter med lette kognitive symptomer. Formålet er primært at forudsige, hvordan tilstanden vil udvikle sig indenfor de nærmeste år. 
20160126TB_NVD_Genre07-1200x800.jpg

Et stigende antal personer henvises til demensudredning med meget lette symptomer. Mange forventer en grundig diagnostisk udredning samt diagnose - det vil sige, hvad årsagen til deres symptomer er. Mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse; MCI) er ikke en egentlig diagnose, men beskriver en tilstand, hvor de mentale funktioner er mere svækket end normalt for alderen. Dog har personen ikke demens og den praktiske funktionsevne i hverdagen er ikke væsentligt påvirket.

Der har ikke tidligere været formuleret kliniske retningslinjer for anvendelsen af rygmarvsvæskebaserede biomarkører for Alzheimers sygdom ved udredning af patienter med MCI.

Manglende standardisering

Hidtil har klinisk anvendelse af rygmarvsvæskebaserede biomarkører været vanskeliggjort af manglende harmonisering og standardisering. Eksempelvis har laboratorier rundt om i Europa anvendt forskellige cutoff-værdier ved fortolkning af biomarkører. Men nu har en arbejdsgruppe bestående af 28 eksperter fra forskellige europæiske lande foretaget en systematisk gennemgang af den videnskabelige dokumentation vedrørende anvendeligheden af rygmarvsvæskebaserede biomarkører for Alzheimers sygdom i forbindelse med udredning af patienter med MCI.

Arbejdsgruppen var nedsat af det EU-finansierede forskningsprogram Biomarkers for Alzheimer’s disease and Parkinson’s disease (BIOMARKAPD) og bestod af blandt andet neurologer, psykiatere og specialister i klinisk kemi. Anbefalingerne er baseret på gennemgang af 10 systematiske reviews og meta-analyser fra perioden 2008 til 2016 samt knap 60 kliniske studier.

Blandt arbejdsgruppens medlemmer var seniorforsker Anja Hviid Simonsen og Gunhild Waldemar, begge fra Nationalt Videnscenter for Demens, hvoraf sidstnævnte fungerede som formand for gruppen. 

Forudsiger sygdomsforløb

Udredning af lette kognitive symptomer omfatter rutinemæssigt et interview med patient og pårørende (anamnese), en almen somatisk undersøgelse, herunder en kort neurologisk undersøgelse, samt laboratorieprøver. Rygmarvsvæskebaserede biomarkører for Alzheimers sygdom drejer sig om et reduceret niveau af betaamyloid (Aβ1-42) samt forhøjede niveauer af tau og fosforyleret tau.

Arbejdsgruppen anbefaler, at udredning af patienter med MCI suppleres med denne type biomarkører - dels med henblik på at forudsige svigt i det praktiske eller kognitive funktionsniveau og dels med henblik på at forudsige eventuel udvikling af Alzheimers sygdom indenfor de næste tre års tid.

Arbejdsgruppen fandt kun begrænset eller svag videnskabelig evidens for, at rygmarvsvæskebaserede biomarkører har relevans ved planlægning af fremtidig behandling eller at de kan bidrage til at øge patienternes livskvalitet. Man fandt heller ikke evidens for, at biomarkørerne kan anvendes til ligefrem at diagnosticere eller udelukke Alzheimers sygdom som den underliggende årsag til MCI. Der mangler simpelt hen studier, hvor MCI-patienter med biomarkører er blevet fulgt tilstrækkelig længe til, at diagnosen kunne verificeres post mortem med autopsi.

Rådgivning

Ud over de generelle anbefalinger opstillede arbejdsgruppen også en slags beslutningsdiagram for anvendelsen af rygmarvsvæskebaserede biomarkører for Alzheimer hos patienter, der opfylder de kliniske kriterier for MCI. Forud for lumbalpunktur bør patienten rådgives om, at biomarkører kan bidrage til at identificere sjældne sygdomme (fx infektioner i centralnervesystemet) samt give et bud på prognosen.

Hvis biomarkørstatus er ukendt, kan man forvente en 3-års risiko for progression til demens cirka 35 %. I tilfælde af negative Alzheimerbiomarkører er risikoen for progression nede omkring 14 %, mens den i tilfælde af positive biomarkører er oppe omkring 54 %.

Også efter at svar på biomarkørerne foreligger, kan der blive behov for rådgivning. I tilfælde af, at biomarkører for Alzheimer er positive, bør patienten rådgives om fx livsstilsmæssige tiltag, der kan hjælpe med at bevare funktionsniveauet så længe som muligt.

Endvidere bør der tilrettelægges et opfølgningsprogram, så patienten og eventuelle pårørende tilbydes relevant rådgivning og støtte.