Til forsiden

Miljøfaktorer kan øge risiko for demens

5. april 2017 af Kasper Jørgensen

Luftforurening, mangel på D-vitamin og passiv rygning er nogle af de miljøfaktorer, der ifølge befolkningsundersøgelser øger risikoen for at udvikle demens i alderdommen. Også en bopæl tæt på højspændingsledninger eller et højt niveau af aluminium i drikkevandet er tilsyneladende associeret med en øget demensrisiko. Men der savnes mere forskning på området.
trafik_web.jpg

Vores viden om miljøfaktorers betydning for risikoen for på langt sigt at udvikle demens er forholdsvis begrænset. Men en gruppe epidemiologer fra Alzheimer Scotland Research Centre ved universitetet i Edinburgh har samlet den foreliggende evidens i en oversigtsartikel - også kaldet et systematisk review. Oversigtsartiklen er baseret på en kombination af befolkningsundersøgelser og tidligere reviews – i alt 60 videnskabelige arbejder publiceret til og med januar 2016.

Luftforurening

Ifølge studier fra Taiwan og Umeå i Sverige er der en overbevisende sammenhæng mellem et højt niveau af en række skadelige stoffer i luften og risiko for senere udvikling af demens. Det drejer sig om stoffer som nitrogenoxider (NOx), partikelforurening (PM10 og PM2,5), ozon (O3) og kulilte. Forureningen stammer blandt andet industri, kraftværker, trafik og brændeovne. 

Passiv rygning øger ifølge et kinesisk tværsnitsstudie risikoen for demens med cirka 29 procent. Risikoen for demens voksede, jo mere deltagerne havde været eksponeret for passiv rygning, svarende til en såkaldt dosis-respons sammenhæng. Resultatet passer meget godt med den foreliggende viden om ’aktiv’ rygning, der er associeret med 30 til 40 procents øget risiko for demens.

D-vitamin

Det kan umiddelbart undre, at mangel på D-vitamin betragtes som en miljøfaktor. Det skyldes imidlertid, at eksponering for sollys udgør den vigtigste kilde til D-vitamin, og at kun en mindre del af behovet for D-vitamin dækkes via kosten.

Sammenhængen mellem mangel på D-vitamin og risiko for senere demensudvikling er påvist i tre fremadrettede (prospektive) kohorteundersøgelser, blandt andet den såkaldte Østerbroundersøgelse (The Copenhagen City Heart Study), hvor man fulgte ikke mindre end 10.000 personer i op til 30 år.

Metaller

Evidensen vedrørende eksponering for metaller i miljøet er præget af enten modstridende resultater eller fravær af sammenhæng mellem eksponering og demensrisiko.

Det bedst undersøgte metal er aluminium, der er giftigt for hjernen (neurotoksisk) ved høje koncentrationer. Men de foreliggende 16 epidemiologiske studier finder ingen sikker sammenhæng mellem mængden af aluminium i drikkevandet og risiko for senere demensudvikling.

Det er dog værd at bemærke, at det metodemæssigt stærkeste af de 16 studier – et prospektivt studie fra Frankrig med knap 3.800 deltagere og 15 års opfølgning – fandt at en høj koncentration af aluminium i drikkevandet var forbundet med en fordobling af risikoen for demens.

Tungmetallet bly samt arsen, der er et halvmetal, er notorisk giftige, men om deres tilstedeværelse i jordbunden påvirker risikoen for at udvikle demens er uklart.

Elektromagnetiske felter

Resultater fra mere end 40 studier af erhvervsmæssig eksponering for lavfrekvente og ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter tyder på, at det kan øge risikoen for senere udvikling af demens. Studierne er imidlertid af svingende kvalitet og det har ikke været muligt at påvise en dosis-respons sammenhæng. 

Ifølge en stor befolkningsundersøgelse fra Schweiz med 4,7 millioner deltagere kan det være forbundet med øget risiko for Alzheimers sygdom, hvis man bor tæt på højspændingsledninger (indenfor 50 meter eller mindre). Risikoen øges med antallet af år, man lever tæt på højspændingsledninger, svarende til en dosis-respons sammenhæng.

Mobiltelefoni

Ifølge et stort dansk studie er brug af mobiltelefon statistisk set associeret med nedsat risiko for at udvikle demens.

Studiet er baseret på registerdata vedrørende 420.000 personer, der tegnede deres første mobilabonnement i perioden 1982 til 1995, hvor de første mobiltelefoner kom på markedet. Men som forskerne selv anfører, havde pågældende first movers en højere indkomst end baggrundsbefolkningen, hvilket indikerer, at de også havde et højere uddannelsesniveau og måske en sundere livsstil. Så resultatet kunne lige så vel skyldes socioøkonomiske faktorer.