Til forsiden

Samspil mellem gener og fysisk aktivitetsniveau påvirker demensrisiko

7. marts 2017 af Kasper Jørgensen

Sandsynligheden for at udvikle demens påvirkes af såvel gener som livsstil. I følge en canadisk undersøgelse af ældre mennesker er risikoen ved en stillesiddende livsstil på niveau med den risiko, man har, hvis man er bærer af en særlig gen-variant, der øger risikoen for Alzheimers sygdom. Man kan som bekendt ikke lave om på sine gener, hvorimod det for de fleste er muligt at lægge regelmæssig fysisk træning ind i hverdagen.
afslappet_livsstil_1200px.jpg

Risikoen for at udvikle demens påvirkes dels af grundvilkår som fødselsårgang, gener og køn, som man ikke kan gøre alverden ved, og dels af livsstilsfaktorer og vaner, som man i vidt omfang har indflydelse på.

Med hensyn til gener ved man, at en bestemt variant af genet for apolipoprotein E (APOE) – den såkaldte epsilon 4 allel – er forbundet med en tydeligt øget risiko for udvikling af Alzheimers sygdom.

Med hensyn til livsstil finder de fleste undersøgelser, at regelmæssig fysisk træning og motion fra midt i livet og fremefter er associeret med en nedsat risiko for udvikling af Alzheimer og kognitiv svækkelse, hvorimod en stillesiddende livsstil er forbundet med en øget risiko for tab af kognitivt funktionsniveau.

Modstridende resultater

Tidligere forskning, der har undersøgt en eventuel vekselvirkning mellem APOE-genotype og effekten af fysisk træning på senere risiko for demensudvikling (en såkaldt interaktion), har givet modstridende resultater.

Et amerikansk studie fandt, at fysisk træning havde en mulig beskyttende effekt mod demens hos personer, der ikke var bærere af APOE e4-allelen, men ikke hos bærere af pågældende gen-variant. Omvendt fandt det finske CAIDE-studie (Cardiovascular Risk Factors, Aging and Dementia), at fysisk træning havde en mulig beskyttende effekt hos bærere af APOE e4-allelen, men ikke hos ikke-bærere. 

Andre studier har ikke kunnet påvise nogen forbindelse mellem APOE-genotype og effekt af fysisk træning.

Er du jævnligt fysisk aktiv?

I et forsøg på at afklare sagen har forskere fra McMaster University i Ontario, Canada, analyseret data fra mere end 1.600 ældre, der deltog i befolkningsundersøgelsen the Canadian Study of Health and Aging. Deltagerne var fra 65-års alderen og opefter og uden demens ved studiets start. 23 % af deltagerne var bærere af APOE e4-allelen. Man skelnede ikke nærmere mellem, om deltagerne havde én eller to e4-alleler.

Deltagernes fysiske aktivitetsniveau blev målt ved at stille dem spørgsmålet ”Er du jævnligt fysisk aktiv?” med svarmulighederne ’ja’ eller ’nej’. Personer, der svarede ja, blev yderligere udspurgt om, hvilken type motion de dyrkede og hvor hyppigt. Flertallet af de fysisk aktive deltagere nøjedes med at gå en tur cirka tre gange om ugen.

Fordoblet demensrisiko

I løbet af de følgende fem år udviklede 331 deltagere demens. Risikoen for at udvikle demens var omtrent dobbelt så høj hos APOE e4-allel bærere som hos ikke-bærere (Odds ratio 2,02). Tilsvarende var risikoen for at udvikle demens omtrent dobbelt så høj hos ældre med en stillesiddende livsstil som hos ældre, der jævnligt var fysisk aktive (Odds ratio 1,96).

Analyserne blev gentaget med en opdeling af deltagerene efter APOE-genotype. Hos de deltagere, der ikke var APOE e4-allelbærere, var risikoen for demens ved en stillesiddende livsstil uændret (Odds ratio 1,98). Men hos bærere af APOE e4-allelen var risikoen for demens ikke påvirket af, om de var fysisk aktive eller ej.

Ingen Ironman

Der er mange helbredsmæssige gevinster forbundet med at være fysisk aktiv i hverdagen, uanset om man er bærer af APOE e4-allelen eller ej. Den hovedpart af befolkningen, der ikke er APOE e4-allelbærere, har yderligere den fordel, at risikoen for at udvikle demens tilsyneladende mindskes.

En fysisk aktiv livsstil udgør ingen garanti mod at udvikle demens, men statistisk ser det ud til at halvere risikoen. Tilsvarende tyder resultaterne af det aktuelle studie på, at den medfødte ’bonus’, man som ikke-bærer af APOE e4-allelen måtte have i form af lav demensrisiko, så at sige bliver sat over styr, hvis man sværger til en stillesiddende livsstil.

En af forskerne bag studiet, Jennifer Heisz, gør opmærksom på, at selv let til moderat fysisk aktivitet nogle gange ugentligt ser ud til at gøre en forskel. Man behøver med andre ord ikke at træne til at gennemføre en Ironman. En ’bedstemor med slaw i’ kan være tilstrækkeligt.

Studiet er publiceret i fagtidsskriftet Journal of Alzheimer’s Disease.